Er du ergoterapeut og har du lyst til et barselsvikariat i psykiatrien? Så kan du være den kollega, vi søger til vores arbejdsfællesskab.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for et job, hvor relation er et nøgleord. Er du fleksibel og omstillingsparat og har du lysten til psykiatrisk ergoterapi?

Vi søger en dedikeret ergoterapeut, som kan tiltræde hurtigst mulig.

Regionspsykiatrien Gødstrup er en dynamisk og udviklingsorienteret afdeling. Der arbejdes tværfagligt ud fra biopsykosocial tilgang.

Terapien er en selvstændig enhed bestående af 12 ergoterapeuter og 12 fysioterapeuter. Der er rig mulighed for at medvirke til arbejdstilrettelæggelsen og samarbejdet terapeuterne imellem er velfungerende og med stor respekt for hinanden.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for faglig sparring. 
  • En selvstændig funktion, hvor der samtidig er fokus på mono- og tværfagligt samarbejde.
  • Grundig introduktion.
  • Et godt arbejdsmiljø.
  • Kompetente kollegaer med lyst til samarbejde og udvikling.
  • Mulighed for faglig og personlig kompetenceudvikling.
  • Mentorordning.
  • Supervision.
  • Intern kursusprogram.

Din profil:

  • Du kan belyse relevante kropslige, psykiske og kognitive begrænsninger og ressourcer, samt ressourcer og begrænsende faktorer i omgivelserne, som påvirker patienternes funktionsniveau i hverdagen.
  • Du har viden om genoptræningsplaner.
  • Du har viden om sensorisk profil og kan afdække en patients evne til at bearbejde sensomotoriske indtryk og udførelse af daglige aktiviteter.
  • Du kender til principperne for god miljøterapi.
  • Du har psykiatrisk erfaring - enten fra socialpsykiatrien eller behandlingspsykiatrien.
  • Du kan samarbejde med forskellige faggrupper.
  • Du kan bringe dine observationer og erfaringer i spil i den daglige sparring.

Yderligere information:

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden vil være mandag-fredag mellem 07.45-16.00

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder af terapien Tina S. Pedersen på tlf. 9116 3533 eller på mail tina.sognstrup.pedersen@ps.rm.dk.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 29. januar 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet senest uge 6

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Ansøg”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt kopi af autorisationsbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter. 
Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser". 

Vi bor i nye, flotte rammer 
I vores nye, flotte rammer i Gødstrup vil du få 350 kolleger, og sammen behandler vi 5000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse 
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.  

Vi er nemme at komme frem til 
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren. Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her. 

Læs mere om os 
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973329

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook