Engageret pædagog med specialpædagogisk erfaring søges til BørneOasen i Herning

dato

Prioritering af faglig udvikling, givende fællesskaber og de dejligste børn i Lind – det har vi. Men vi mangler dig, og glæder os til at lære dig at kende!

Vi ved godt, at vi er en af mange. Vi ved også, at du som vores kommende pædagog-kollega ikke er én ud af mange. For du er pædagog med hjerte og hoved. Faglig ambitiøs for børnenes skyld, imødekommende, prioriterer nærvær og har en konstruktiv tilgang til samarbejdet med forældrene og dine kolleger.

Vi vil gerne fortælle meget mere om os, men i virkeligheden handler vores søgen mere om dig, og hvad der driver dig, end det handler om os. Hvad driver dig – hvad giver dig følelsen af mening og tilfredsstillelse i dit arbejdsliv? Det vil vi rigtig gerne vide, inden du begynder hos os, så vi kan hjælpe med at prioritere rammerne for det.

Måske er det lige så vigtigt for dig, som for os, at

  • vi prioriterer vores egen og hinandens faglige udvikling meget højt
  • vi planlægger et introduktionsprogram til alle nye kolleger, så du ikke oplever at stå ”alene hjemme” lige pludselig
  • tillid og samarbejde er en selvfølge – mellem kolleger og mellem ledere og medarbejdere

Samtidigt er vi netop en ud af mange daginstitutioner. For vi arbejder også aktivt med vores anerkendende og indlevende børnesyn, ligesom relationsansvar, omsorg og nærvær er grundlæggende for os. Vi øver os hele tiden sammen med at videreudvikle vores struktur, stueledelse og planlægningen af de gode pædagogiske aktiviteter. Alt sammen med fokus på børnenes trivsel, læring, dannelse og udvikling.

Det praktiske
BørneOasen består af 2 afdelinger – Kastanjegården og Koustrupgård, og de er begge placeret i Lind som er den sydlige del af Herning by. Kastanjegård er en ny afdeling der åbnede august 2025. Den har erstattet Toftegården som var vores tidligere afdeling og som nu er lukket. Toftegården havde 5 stuer og Kastanjegården har kapacitet til 12 stuer. Vi modtager løbende nye børn i Kastanjegården og det medfører, at vi løbende skal ansætte pædagoger. Vi søger en uddannet pædagogkollega til Uglestuen i Østskoven. En pædagog der både har minimum 4 års erfaring og som har erfaring ind i det specialpædagogiske arbejde. Den specialpædagogiske erfaring kan både være fra daginstitutionsområdet og specialområdet.

Der er tale om stillinger på 37 timer. Vi er en fleksibel arbejdsplads, så hvis du ønsker et lavere timetal, så er der mulighed for det.

Hvis du har lyst til at høre mere,
så er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte Mona Thorbøl der pædagogisk leder i Kastanjegården på telefon 40 75 74 25.
Du kan også kontakte institutionsleder Stephan Stengaard på telefon 20 62 79 93.

Uanset hvad, så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi modtager din ansøgning elektronisk gennem Herning Kommunes ansøgningsportal.

Der er løbende ansættelse og derved ikke en decideret ansøgningsfrist ift. stillingen.

Stillingsopslaget udløber torsdag den 27. november 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BørneOasen Lind, Koustrup Alle, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/018ba1f1-8cec-4a64-a832-86458a392ea7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet