Engageret og erfaren byggesagsbehandler søges til spændende projekter i Herning Kommune

dato

Brænder du for at være en del af kommunens mange projekter, og kan du få enderne til at nå sammen, når der skal findes en løsning? Så er det måske dig, vi søger?

Vi leder efter en ny kollega til vores byggesagsafdeling.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige projekter og opgaver. Derfor ser vi gerne, at du har erfaring med byggesagsbehandling fra en anden kommune eller fra en privat rådgivningsvirksomhed. Men er du nysgerrig og har et indgående kendskab til processen i en byggesag, så kan det også være dig, vi søger.

Afhængigt af dine kompetencer kommer stillingen til at bestå af byggesagsbehandling af bolig- og erhvervssager samt afklaring af relateret lovgivning internt i kommunen.

Stillingsindholdet vil kunne ændres afhængig af prioriteringer og resurser i afdelingen og naturligvis afhængig af dine konkrete kompetencer.

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller tilsvarende og et godt erfaringsgrundlag
  • er selvstændig, fleksibel og konstruktiv i opgavernes løsning og kan samarbejde i et team
  • har kendskab til, og indsigt i, bygge- og planlovgivning samt anden relevant lovgivning
  • er serviceminded og har evnen til at kommunikere klart og forståeligt - både mundtligt og specielt skriftligt
  • er vant til at bruge IT i dit daglige arbejde, da vi modtager og behandler vores sagsmateriale digitalt.

Vi tilbyder
  • ansættelse i en organisation, hvor borgere og virksomheder sættes i centrum
  • et uformelt og dynamisk miljø, hvor byggesagsbehandlingen foregår ved høj grad af uddelegering af ansvar og kompetencer
  • mulighed for, sammen med dine kolleger, at sætte et personligt præg på din arbejdsplads
  • mulighed for at udvikle og videreuddanne dig
  • ansættelse i henhold til gældende overenskomst med en 37 timers arbejdsuge med flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.

Om os
Byggeri og Ejendomsdata er en afdeling med i alt 27 medarbejdere fordelt på tre selvstændige teams, hvor hvert team består af 8-9 sagsbehandlere samt med en administrativ support. Opgaverne er mangfoldige og omfatter primært myndighedsbehandling af byggeansøgninger, herudover vejledning af borgere og virksomheder om gældende regler/bestemmelser og klargøring af sager til politisk behandling.

Vi behandler i Herning Kommune cirka 2.400 byggesager årligt, og har derudover dispensationer til lokalplaner, jordvarme med mere. Vi har aktuelt mange landzoneansøgninger, men også en del bolig- og erhvervsbyggeri.

Om Teknik og Miljø

I Teknik og Miljø er du både ansat for din faglighed og for din evne til at samarbejde. Vi arbejder med en særlig arbejdskultur, som vi kalder Medskaber – sammen skaber vi bedre løsninger.

Som Medskaber er du en aktiv del af fællesskabet: Du tager ansvar, deler din viden og er nysgerrig på andres perspektiver. Vi forventer, at du både bidrager til din egen opgaveløsning og til helheden, for vi lykkes bedst, når vi gør det sammen. Her får du medindflydelse, og din stemme har betydning – også når opgaverne er komplekse og til tider bøvlede.

Hører du til den yngre aldersgruppe, har du mulighed for at deltage i forvaltningens netværk for unge medarbejdere. Er du ældre, kan du se frem til at vi har aktivt fokus på din senkarriere. Og er du lige midt i mellem, skal du ikke heller holde dig tilbage – vi tilbyder muligheder for faglig og personlig udvikling til alle aldre.

Læs mere om os på Teknik og Miljøs hjemmeside: Teknik og Miljø

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at henvende dig til afdelingsleder i Byggeri og Ejendomsdata, Hans Eghøj, på telefon 96 28 80 20 eller på byghe@herning.dk
(mailto:byghe@herning.dk)

Du kan finde flere oplysninger om Herning Kommune på kommunens hjemmeside (http://www.herning.dk) og om Teknik og Miljø på denne hjemmeside: Teknik og Miljø (https://tm.herning.dk/)

Ansøgningsfrist
23. november 2025.

Vi forventer at afholde samtaler 8. december, og ansættelse er snarest muligt herefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante organisation. Ansøgning og relevante bilag skal indsendes via linket 'Søg stillingen'.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere er vi altid på udkig efter nye muligheder.
Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie-og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Byggeri og Ejendomsdata, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e95d0cff-3eb2-4bb3-93d2-2d9b3f1e7ced

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet