Engelsk- og tysklærer til udskolingen på Lindbjergskolen
– med mulighed for undervisning i andre afdelinger
Har du en passion for sprog, og formår du at gøre engelsk og tysk levende, relevant og motiverende for eleverne? Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med at udvikle elevernes kompetencer og trivsel?
Så er det måske dig, vi søger!
Om stillingen
Vi søger en engageret lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer i engelsk og tysk, primært til udskolingen – men med mulighed for undervisning i andre afdelinger.
Har du andre fag, du brænder for, hører vi også meget gerne om dem – vi er åbne for at sammensætte en spændende fagpakke, der matcher både dine kompetencer og skolens behov.
Hvem er du?
Vi leder efter en lærer, som:
- brænder for sprogundervisning og kan skabe motivation og deltagelse hos eleverne
- er relationsstærk og bidrager til både faglige og sociale fællesskaber
- trives i samarbejde og ser styrken i fælles forberedelse og udvikling
- er fagligt velfunderet og reflekterer over sin undervisning
- ønsker at bidrage aktivt til skolens samlede udvikling og elevernes trivsel.
På Lindbjergskolen bliver du en del af et selvstyrende team, hvor samarbejde og fælles ansvar er i centrum. Du får engagerede og omsorgsfulde kollegaer, som prioriterer både arbejdsglæde og et stærkt fagligt miljø. Som en del af vores supplerende team får du desuden rig mulighed for sparring og videndeling med skolens øvrige vejledere.
Lindbjergskolen er en nybygget folkeskole i Herning Kommune, og vi åbnede dørene i 2020. I udskolingen har vi faglokaler i alle fag, og du får et undervisningsrum, der støtter op om din faglige vejledning. I udskolingen arbejder vi med trivselsprogrammet MOT, der har som mål at give os mod til at leve, mod til at vise omsorg og mod til at sige nej.
Du kan læse mere om Lindbjergskolen på Lindbjergskolens hjemmeside.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder for udskolingen, Michael Petersen, mobil 50 79 67 01.
Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. august 2026.
Stillingen er fast og der er mulighed for deltid.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Frist
Ansøgningen sendes elektronisk via linket 'Søg stillingen' senest den 1. juni 2026 kl. 12:00.
Der vil være ansættelsessamtaler den 4. juni 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lindbjergskolen, Frølundvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ec15ba39-dedf-4675-847f-ce25e93935c8