Børnehaveklasseleder til Højgårdskolen med opstart august 2026
Brænder du for at give børnene den bedste start på deres skoleliv og arbejde med børnene i deres overgang fra dagtilbud til børnehaveklasse og fra børnehaveklasse til 1. klasse? Ønsker du at skabe tryghed, leg og læring for de yngste, så kan det være, det er dig, vi mangler.
I vores børnehaveklasser arbejder vi med holddeling, således børnene på årgangen føler sig som en stor klasse med mange fællesskaber. Ligeledes arbejdes der emneorienteret og co-teachende i en stor del af året og med Makerspace som en fast del af ugeskemaet. Det betyder, at der er brug for et tæt teamsamarbejde med de øvrige børnehaveklasseledere om leg og læring, både fagligt og socialt.
Vi søger derfor en engageret og fagligt velfunderet børnehaveklasseleder, som elsker børn, og som har gode relationelle kompetencer. En, der kan skabe tryghed, overblik og ro for børnene, der skal til at lære at gå i skole.
Vi har en forventning om, at du
- er uddannet pædagog, og at der brænder en ild hos dig for at give vores børn den bedste start på skolelivet.
- gerne har erfaring gennem en tidligere stilling, eller at du har arbejdet med førskolegruppen i dagtilbud.
- er en teamplayer, da vi ser det som en vigtig del i vores samarbejde omkring børnene.
- er fagligt velfunderet, og at du ser det enkelte barn i fællesskabet.
- er omstillingsparat, mødestabil og synlig i hverdagen.
- møder børn og voksne med et åbent sind og en anerkendende tilgang.
- er nysgerrig af natur.
- er god til at arbejde i en struktureret hverdag med plads til bevægelse og pludselige indfald.
- har lyst til at medinddrage børnene i naturen og i de omgivelser, vi har omkring skolen.
Vi tilbyder
- En skole som arbejder med mange forskellige måder at lære på. Det kan f.eks. være co-teaching, Makerspace, det tænkende klasserum eller undervisning i uderummet.
- En skole med et tæt kollegaskab og velfungerende team i et tæt samarbejde.
- En ledelse tæt på praksis og åben for nye initiativer.
- En skole, hvor SFO og skole deler lokaler og er tæt knyttet sammen.
Stillingen er en fast stilling på omkring 80-85 % med tiltrædelse den 1. august 2026.
Højgårdskolen har en stærk samarbejdskultur med en høj professionel kapital – hvilket vil sige, at du som kollega bliver mødt med tillid og et oprigtigt ønske om at indgå i et godt samarbejde. Du vil også opleve store frihedsgrader i både planlægning og udførelse af dit virke som børnehaveklasseleder. Du skal derfor være klar til at træffe mange beslutninger – sammen med dine teamkollegaer.
Højgårdskolen er samtidigt et sted, hvor fællesskabet i personalegruppen vægtes højt, og hvor vi sammen tager hånd om barnets faglige og sociale trivsel.
Højgårdskolen:
- En tosporet grundskole med stigende elevantal – 275 elever i 0. til 6. årgang.
- Vi er ca. 42 medarbejdere fordelt i både skole og SFO.
- Skolen er beliggende 5 km syd for Herning i Lind – tæt ved motorvejen.
Kontakt
Har du lyst til at se vores skole og høre nærmere om os, kan du kontakte:
- skoleleder Morten Uhrenholt - mobil 51 49 10 91
- viceskoleleder Christine Buhl Johannsen - mobil 30 25 43 29
Du kan gå på opdagelse på skolens hjemmeside
Vi har også en side på Facebook – Søg på Højgårdskolen.
Ansøgningsfrist er den 21.maj 2026 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt den 27. maj 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Højgårdskolen, Ingridsvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8ab86330-9a00-44cb-ab23-4ab7d82d42c2