Valdemarskolen søger dygtige skolepædagoger til flere af vores spor
Brænder du for at gøre en forskel for børn med en masse potentiale og mange forskellige udfordringer? Kunne du tænke dig at være med til at skabe et godt fundament og gode rammer for børnenes læring og trivsel på en specialskole med en kultur præget af mangfoldighed og undervisningsdifferentiering -så er det dig vi leder efter, og vi glæder os til at modtage din ansøgning.
På grund af stigende elevtilgang leder vi lige nu efter et antal pædagoger til flere af vores spor.
Hvis du vil læse mere om vores forskellige spor så besøg https://valdemarskolen-herning.aula.dk. Vores undervisning og pædagogiske aktiviteter bygger på struktur, forudsigelighed, anerkendelse og tæt guidning.
Kort om skolen
Valdemarskolen er en højt specialiserede helhedsskole, hvor vi underviser ca. 260 skønne elever fra børnehaveklasse til og med tiende skoleår.
Vores elever har vanskeligheder og vidtgående forstyrrelser på et eller flere af følgende områder: opmærksomhed, kommunikation, motorik eller perception. Alle vanskeligheder har en karakter, der kræver en særlig hensyntagende specialundervisning.
Pædagoger på Valdemarskolen er uundværlige for elevernes hverdag og en stor del af skolens faglige miljø. Det er vigtigt for os, at du er i stand til at reflektere over din egen praksis, justerer forventninger og målsætninger sammen med andre samt er klar til at modtage feedback og sparring.
Vi har et stort ønske om, at du
- er uddannet pædagog og har erfaring med specialpædagogiske opgaver
- har en reflekterende og fleksibel tilgang til pædagogisk indsats og er stærk på struktur og stilladsering
- har interesse for at lege og at understøtte undervisning
- kan skabe læringslyst og forudsigelighed for børn og unge
- kan være rammesættende samt skabe og følge struktur og skema
- er indforstået med at nogle børn/unge i perioder kan reagere markant anderledes, end man oplever hos jævnaldrende i almen-området
- er klar og tydelig i din kommunikation og har øje for det enkelte barns potentialer
- kan se det skønne i det skæve samt stille og fastholde passende krav
- kan bidrage konstruktivt og positivt ind i samarbejdet med dine kolleger og din ledelse
- har lyst til at arbejde tværfagligt og indgå aktivt i et tæt tema- og forældresamarbejde
- er psykisk robust og optaget af at håndtere professionelt ubehag bedst muligt.
Vi kan tilbyde
- en unik arbejdsplads med en masse gode kolleger, som passer godt på hinanden og løser arbejdsopgaverne sammen - helst med et smil på læben
- en skole med et pædagogisk mindset der bygger på at ”Alle gør det bedste de kan, og det vi lyser på, får vi mere af”, og hvor vi arbejder med at give vores pædagogiske pejlemærker liv på hele skolen og i alle elevgrupper
- et inspirerende job i et tværfagligt miljø hvor pædagoger, lærere, pædagogmedhjælpere, terapeuter, psykologer, pædagogiske vejledere og ledere arbejder tæt sammen omkring elevernes trivsel og udvikling
- et skolepædagogjob hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af de pædagogiske indsatser og aktiviteter i afdelingen
- en skole med meget engagerede medarbejdere og dejlige elever, og hvor elevernes færdigheder og potentialer, deres kommunikation og alsidige personlige udvikling vægtes højt
- en engageret forældrekreds der i samarbejde med de fagprofessionelle er meget opmærksomme på at få øje på udviklingspotentialet hos deres børn.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Arbejdstiden placeres både på skoledage og undervisningsfrie dage (skoleferier) inden for tidsrummet kl. 7.00 - 16.00, fredage dog inden for tidsrummet kl. 7.00 - 14.45.
Stillingerne er faste stillinger med et ugentligt timetal på 37 timer, og vi vil gerne have, at du tiltræder den 1. august 2026.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse lidt mere om os på https://valdemarskolen-herning.aula.dk.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Mette Yding Olsen på telefon 60 94 22 81. Send gerne en SMS og du vil blive kontaktet.
Sammen med din ansøgning skal du vedlægge CV, bevis for uddannelse og gerne udtalelser fra relevante tidligere ansættelser.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er tirsdag den 9. juni 2026.
Der modtages udelukkende ansøgninger indsendt elektronisk.
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 11. juni i tidsrummet kl. 16.00 – 21.00
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Valdemarskolen, Valdemarsvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2c229b9e-21b6-4a44-996f-bec5462f992b