Engagerede lærere søges til Lind Skole - Vær med til at forme fremtidens samfund!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lærere til Lind Skole
Ser du det som en af dine fornemmeste opgaver at vejlede og uddanne børn? Brænder du for at sætte dit aftryk i en varieret skoledag? Går du ekstra glad hjem de dage, hvor en af dine elever lærte noget, som de ikke kunne i går?

Lind Skole søger to dedikerede og engagerede lærere til vores fantastiske skole. Der er tale om to stillinger som følgende:

  • En fast stilling på 37 timer som dansk og klasselærer på 3. årgang, dertil gerne idræt på tværs af indskoling/mellemtrin og evt. andre praksis-musiske fag. Ansættelse snarest muligt dog senest 1. oktober.
  • Et barselsvikariat på 30 timer som dansk, historie og klasselærer på vores 5. årgang. Dertil også gerne idræt. Ansættelse pr. 1. oktober.

Du vil komme til at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejdet i såvel klasse- som fagteam er en stor og naturlig del af hverdagen. Her tænker vi, ”VI”, da vi tror på, at hverdagen bliver bedst, hvis vi kan videndele og udvikle vores faglighed i fællesskab.

I dette skoleår arbejder vi videre med en ugentlig projektdag på alle klassetrin fra 1.- 9. klasse, hvor vi arbejder med, at vores elever skal rustes og uddannes til fremtidens samfund med afsæt i det 21. århundreds kompetencer. Udviklingen af projektdagen glæder vi os til at fortsætte i det kommende skoleår.

Om Lind Skole
Lind Skole er en folkeskole i vækst beliggende i et aktivt og stærkt lokalområde lidt syd for Herning med ca. 730 elever fordelt på 0. -9. klassetrin og 75 medarbejdere.

Lind Skole er ikke kun en skole. Lind Skole er rygraden og hjertet i det lokale samfund. Et ambitiøst skolehus med plads til både faglig og menneskelig forskellighed og masser af sociale fællesskabet. Vi er stedet, hvor mennesker danner venskaber og bånd for livet.

Lind Skole er arbejdsglæde, farve og latter. Vi sætter retning og ambitioner, som skaber muligheder og drømme. Vi skaber mennesker, der bliver til NOGEN. Mennesker, der er innovative og nysgerrige. Kreative, livsduelige, selvstændige og dannede mennesker. Mennesker der tør og bidrager til fællesskabet! Vi skaber skole SAMMEN. Kollegaer, elever, forældre, virksomheder og lokalsamfundet. Vi taler, arbejder og udvikler sammen. Alle sammen.

Vi er en folkeskole, som er kendetegnet ved engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, som arbejder på at skabe de bedste muligheder for trivsel og læring for såvel den enkelte som for fællesskabet. Dette sker med udgangspunkt i Lind Skoles børnesyn:
  • Børn gør det rigtige, hvis de kan
  • Børn gør det bedste i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer
  • Børn vil gerne tages alvorligt: ses, høres og forstås
  • Børn ønsker at være en del af fællesskabet
  • Børn ønsker mening i deres liv.

Vi forventer, at du
  • er læreruddannet
  • brænder for dine fag og for at lære fra dig
  • bidrager med overskud og engagement til den enkelte elevs og klassens sociale og faglige udvikling og fællesskab
  • er engageret og villig til at indgå i et forpligtende samarbejde med dine kolleger i såvel klasse-, årgang- og fagteam
  • har et positivt menneskesyn og har humoristisk sans
  • har evner og vilje til at indgå i samarbejdet om skolens udvikling
  • praktiserer god og tydelig klasseledelse
  • har sans for at arbejde innovativt.

Vi tilbyder
  • en levende, åben og aktiv skole med en ugentlig projektdag på alle klassetrin
  • et stærkt fællesskab og en aktiv og social personaleforening
  • et aktivt, humørfyldt og dedikeret kollegafællesskab
  • spændende nye faglokaler til både teori og praktisk fordybelse
  • en positiv og deltagende forældrekreds
  • en skole med stor trivsel
  • gode muligheder for faglig sparring af kolleger og vejledere.

Vi vil meget gerne fortælle mere om stillingerne og vores skole, herunder give en rundvisning på skolen. For nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder for indskolingen Tore Gundersborg Sandbøl 29 36 01 30 eller pædagogisk leder for mellemtrinnet Anette Wulf Olesen 93 59 47 66.

Ansøgning via Herning Kommunes hjemmeside med ansøgningsfrist tirsdag den 20. august kl. 08.00. Bemærk vi læser ansøgninger og afholder ansættelsessamtaler løbende dog senest onsdag den 21. august.

Ansøger må gerne tilkendegive hvilke af stillingerne i opslaget der søges.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lind Skole, Skolevænget, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094107

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet