Dyrehospitalet Heden ApS opererer Ginny for en pelsprop i tarmen

dato

Så er der nyt fra Dyrehospitalet Heden ApS
Ginny, en smuk langhåret indekat, kom ind til os i vagten, fordi hun havde mistet appetitten og var begyndt at kaste op. Heldigvis har Ginny nogle meget opmærksomme ejere, som reagerede hurtigt og fik hende undersøgt!

I vagten blev det aftalt at vi i første omgang ville forsøge at hjælpe Ginny medicinsk, så hun fik kvalmestillende og smertestillende behandling og kom hjem med besked om nøje opsyn.

Desværre fik Ginny det ikke bedre og kom derfor igen ind til os dagen efter. Her fortsatte vi med en mere detaljeret udredning, og tog blandt andet røntgen og blodprøver. Nu kunne vi meget tydeligere se tegn på en mulig blokering i hendes tarmsystem. Derfor anbefalede vi at Ginny skulle opereres, så vi kunne se hvad årsagen var og fjerne dét der eventuelt måtte blokere tarmen

Under operationen gennemgik vi hele tarmsystemet – og her fandt vi synderen! En stor mængde pels havde samlet sig og dannet en prop, som blokerede Ginnys tarm. Pelspropperne blev nænsomt fjernet, og resten af operationen forløb heldigvis godt

Ginny kunne komme hjem allerede dagen efter, og ved den efterfølgende kontrol kunne vi konstatere, at hun er kommet sig rigtig flot oven på operationen og har det godt igen

Selvom katte ofte kaster hårboller op uden problemer, kan de i sjældne tilfælde samle sig længere nede i tarmsystemet og skabe en blokering. Hvis din kat mister appetitten, kaster op gentagne gange eller virker sløv, er det vigtigt at kontakte en dyrlæge, så det kan blive undersøgt

Vi er meget glade for, at Ginny er kommet sig så flot, og vi ønsker hende alt det bedste fremover

Dyrehospitalet Heden ApS er kommerciel partner med VORES By Herning og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Dyrehospitalet Heden ApS’ på deres hjemmeside.

Dyrehospitalet Heden ApS

Dæmningen 23, Herning

+45 70 40 50 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Fredag: 08.00-17.00
Lørdag & Søndag: Lukket