Administrative vikarer søges til økonomiafdeling hos SAGRO

dato

SAGRO I/S

SAGRO yder rådgivning til landbrug, fødevareleverandører og virksomheder rundt i hele Danmark.
Virksomheden er baseret på service og rådgivning inden for alle relevante områder, hvoraf hovedområderne er planteavl, regnskab og driftsøkonomi, kvægrådgivning, svinerådgivning, miljørådgivning, ejendomsoverdragelse og juridisk rådgivning. 

SAGRO har 475 medarbejdere, fordelt i fire rådgivningshuse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg. 

 

Desuden har SAGRO en lang stribe samarbejdspartnere. Nogle er datterselskaber, andre har vi ejerandele i, og atter andre er selvstændige selskaber, foreninger og organisationer. Vi har et dynamisk og spændende rådgivermiljø, med samarbejder på kryds og tværs af både afdelinger, datterselskaber og foreninger.

Er du struktureret, detaljeorienteret og klar til et administrativt vikariat, hvor du bliver en del af et stærkt team?

 

Vi søger 2-3 administrative vikarer til en større økonomifunktion hos SAGRO I/S. Der er tale om et vikariat fra 17. august til og med 31. december.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af et stort team, hvor du hjælper med en række administrative opgaver. Der er ikke tale om bogholderi eller regnskabsopgaver.

Du bliver en del af en større digitaliserings- og registreringsopgave, hvor du blandt andet skal:

  • Oprette kunder i virksomhedens systemer.

  • Indtaste data i Business Central 24 og øvrige interne systemer.

  • Klargøre kundedata til kolleger, som efterfølgende arbejder videre med kunderne.

  • Løse forskellige administrative ad hoc-opgaver.

  • Understøtte teamets daglige arbejde.

Opgaverne er præget af faste arbejdsgange og en del gentagelser, så det er vigtigt, at du trives med struktur og har sans for detaljen.

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder struktureret og er omhyggelig.

  • Er fortrolig med IT og lærer nye systemer hurtigt.

  • Trives med rutineprægede opgaver.

  • Er serviceminded og hjælper gerne dine kolleger.

  • Har erfaring med administrative opgaver – erfaring fra en økonomifunktion er en fordel, men ikke et krav.

Virksomheden tilbyder

Du bliver en del af en stor økonomifunktion med omkring 300 medarbejdere, herunder kolleger i Ringkøbing. Fra første dag får du en grundig oplæring og den nødvendige støtte, så du bliver godt klædt på til opgaverne og hurtigt føler dig hjemme i rollen. Det er muligt enten at sidde i Holstebro eller Herning. 

Stillingen er på 37 timer om ugen, med arbejdstid som udgangspunkt mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Der er samtidig mulighed for en vis fleksibilitet, og når du er godt oplært, vil der være mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
 

Praktisk information 

  • Et fuldtidsvikariat fra 17.august frem til 31.12.2026

  • Opstart hurtigst muligt

  • Grundig oplæring og gode kolleger

  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og service

  • Pension og Fritvalgskonto

Har du lyst til at blive en del af teamet, ser vi frem til at høre fra dig. Ansøgninger behandles løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.



Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har mere end 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

TEMP TEAM A/S, Dalgasgade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9b1fc5ad-acb5-4ea1-b05d-f7752be38378

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler