Dyrehospitalet Heden ApS advarer mod hugormebid: Hurtig hjælp kan redde din hunds liv

dato

Så er der nyt fra Dyrehospitalet Heden ApS
Pas på hugormene!

Foråret og sommeren er højsæson for hugormebid, og hvert år ser vi hunde blive bidt – ofte under gåture i skov, hede eller højt græs.

Et bid fra en hugorm kan potentielt være livsfarligt for din hund, derfor er det vigtigt at søge dyrlægehjælp med det samme. Tiden er afgørende og hurtig behandling kan redde din hunds liv!

Den seneste måned har vi på Heden allerede haft 4 hunde til akut behandling pga. hugormebid!

En af dem var Tino, der var så uheldig at blive bidt i ansigtet
Heldigvis reagerede Tinos ejer hurtigt og kom straks ind til os, så vi kunne give Tino den rette hjælp. Efter et par dages overnatning her på hospitalet med medicin, drop og intensiv overvågning kunne han igen komme hjem til sin familie

Her kan hugormen lide at gemme sig
• Solrige skovbryn og stier
• Højt græs og lyngområder
• Bunker af sten, grene eller træ
• Varme steder nær vand

Er uheldet ude og din hund bliver bidt af en hugorm, skal du straks ringe til din dyrlæge, så din hund kan få den nødvendige hjælp!

Dyrehospitalet Heden ApS er kommerciel partner med VORES By Herning og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Dyrehospitalet Heden ApS’ på deres hjemmeside.

åbningstider

Mandag - Fredag: 08.00-17.00
Lørdag & Søndag: Lukket

Seneste på facebook