BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Flere af vores dygtige pædagogmedhjælpere skal videre på uddannelse og rejse efter sommerferien. Derfor søger vi to pædagogmedhjælpere, der har lyst til at blive en del af vores fællesskab.
Begge stillinger er ”springerstillinger” (timer på flere stuer i samme hus). Den ene er på Børnegården på 25 timer om ugen og den anden på Holmegården på 30 timer om ugen.
Østbyens Børnehuse består af i alt 5 huse på forskellige matrikler i Holtbjerg og Herningsholm området. Tilsammen rummer vi ca. 350 børn i alderen 0 – 6 år. Vi har følgende grupper: Vuggestue, børnehave og grupper til børn med specielle behov.
Vi ansætter løbende.
Vi forventer at du
- har lyst til at arbejde med en skøn flok unger, der er vilde med nærværende voksne
- udstråler varme og ro og hurtigt kan indgå i stuens pædagogiske og praktiske arbejde
- har en positiv indstilling til at lære nyt, har lyst til at samarbejde og mod på at være med til at udvikle og reflektere over praksis
- arbejder engageret, er stabil og fleksibel
- har nemt til smil og har et positivt menneskesyn
- påtænker videreuddannelse eller lign. efter et sabbatår eller to.
Vi tilbyder
- fællesskaber af dejlige børn, en imødekommende, engageret og velfungerende personalegruppe samt et godt forældresamarbejde
- kolleger, der brænder for det pædagogiske arbejde og gerne vil gøre positiv en forskel
- en stor institution med flere mindre afdelinger, hvilket giver mulighed for udvikling og sparring
- et spændende job, med plads til at sætte egne kompetencer i spil
- en arbejdsplads med et fagligt funderet fokus og en humoristisk og uformel omgangsform.
Frist
Ansøgningsfrist senest den 15. august, men vi ansætter løbende, så hvis du er interesseret, skal du endelig sende en ansøgning via linket med det samme.
Vedlæg relevante bilag f.eks. eksamenspapirer og udtalelser fra tidligere jobs. Fortæl os i din ansøgning hvilke kvalifikationer du har som vil give mening i arbejdet som pædagogmedhjælper.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål omkring stillingerne kan rettes til pædagogisk leder Ditte Marie Ullits på telefon 28 56 42 35 eller på mail bopdu@herning.dk (er på ferie i uge 28+29+30).
Bemærk: Vi vil behandle ansøgningerne løbende.
Ansøgning skal foregå elektronisk. Noter gerne om evt. vikarjob også kunne have interesse.
I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Parkvej 2, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=83076
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861086