Der sker mærkværdige hændelser på Frilandsmuseet Herning

Foto: Museum Midtjylland / Maja Theodoraki.
Profilbillede
dato

Rygtet siger, at eneboeren, Ane Marie Laursen, stadig passer godt på sit hus på Frilandsmuseet Herning. Men hvem var hun, og hvad skete der tilbage i 2011?

Den 31. oktober er allehelgensaften eller på engelsk ”All Hallows Day”. I dag kender du måske bedst dagen som Halloween, som for nogen er forbundet med uhyggelige udklædninger, græskarlygter og store mængder slik.

Halloween bærer i dag præg af en udklædningsfest, og denne aften er det kostumer, der relaterer til død eller uhyggelige væsener, som er populære. 
Det kan for eksempel være zombier, skeletter, hekse, dæmoner, spøgelser eller andre "overnaturlige" væsener, som bliver fundet frem til Halloween. 

En ugift eneboer på heden
Hvis du også er vild med uhyggelige væsener og fortællinger, eller bare har brug for lidt halloween "uhygge", bør du måske slå et smut forbi Frilandsmuseet i Herning. Her går der nemlig rygter om, at eneboeren, Ane Marie Laursen, stadig passer godt på sit gamle hus, som har været en del af Frilandsmuseet Herning siden 1948. 

Ane Marie Laursen blev født den 14. november 1890 af hedebønderne, Søren Laursen og Mette Marie Larsen. Efter faderens død boede hun i mange år alene med sin mor på deres lille husmandssted på Barslund Hede ved Grove.

I 1935 døde Ane Maries mor, og Ane Marie boede nu 
ugift og alene ude på heden. Her levede hun et enkelt og simpelt liv uden elektricitet, der ellers var udbredt på daværende tid.

Ane Marie boede i det lille husmandssted indtil omkring 1939, hvor hun solgte huset til Frilandsmuseet, som opførte det kort efter 2. Verdenskrig. Hun byggede derefter et nyt hus på Barslund Hede, hvor hun også fik installeret elektricitet.


Selvom Ane Marie var eneboer, blev hun danmarkskendt og fik af og til fint besøg, bl.a. af skuespillere fra landet. Foto: Museum Midtjylland / Maja Theodoraki.

Spøger det på Frilandsmuseet?

Selvom Ane Marie solgte sit hus til museet, siges det, at hun stadig passer aldeles godt på sit gamle hus. 

Charlotte Lindhardt, der
 er frivilligkoordinater hos Frilandsmuseet Herning, fortæller om en helt særlig hændelse tilbage i 2011. 

"Jeg var museumsinspektør dengang i 2011. På et tidspunkt har museet besøg af nogle norske turister, to ægtepar i 60-70'erne, som kommer hen til mig og siger, at de gerne lige vil tale med mig. Det viser, at de havde oplevet, at mændende ikke måtte komme ind i Ane Maries hus, mens kvinderne gerne måtte," fortæller hun.

Mændende havde angiveligt oplevet noget, der mindende om at få slået en hånd foran panden, som for at signalere, at de skulle holde sig væk. De to norske mænd fortalte, at de forinden havde talt grimt om huset og sagt noget a la: 'Hold da op, hvem kan holde ud at bo i sådan noget skræmmel'."

"Det var tydeligt, at de norske turister var rystet. Og de var ikke nogen, hvor man tænkte, at de gjorde grin med dig," fortæller Charlotte Lindhardt.

Frilandsmusset valgte efterfølgende at tage kontakt til en kvindelig clairvoyant, som havde forbindelse til musset. Hun fik angiveligt kontakt til Ane Marie, som bekræftede at hun stadig passede på sit hus.

"På et tidspunkt, hvor vi går ned mod huset, siger clairvoyanten: 'Nå nu kommer Ane Marie og siger hej', og jeg spørger hende, hvad Ane Marie siger. Hun fortæller så, at Ane Marie ikke ville have, at mændende skulle ind i huset, fordi de gjorde grin med det," uddyber Charlotte Lindhardt.

Clairvoyanten havde ikke på forhånd kendskab til episoden med de norske turister. 

Efterfølgende har Frilandsmusset haft besøg af en række spøgelsesjægere, som har kunne bekræfte, at der har været udsving i deres udstyr.

Oplev særudstilling 
Hvis du selv vil finde ud af, om der er noget om snakken, kan du fra den 13. november til forår 2022 i anledning af Ane Maries 131-års fødselsdag opleve en særudstilling på Frilandsmuseet Herning.

Udstillingen giver et indblik i kvinden og myten, Ane Marie Laursen. Her vil du blandt andet kunne se og opleve originale genstande, billeder og historier fra hendes liv, inklusiv 
meget af det fine tøj, som Ane Marie ejede.

Du kan opleve udstillingen hver torsdag kl. 09.00-15.00 eller efter aftale. Der er gratis entré. 

Læs mere om Frilandsmuseet Herning her.

Kilde: Museum Midtjylland / Charlotte Lindhardt

Seneste på facebook