Dansk- og klasselærer søges til inspirerende indskolingsmiljø på Snejbjerg Skole

dato

Snejbjerg Skole søger en dansk- og klasselærer til indskolingen pr. 1. august 2026

Har du lyst til at undervise i dansk og gerne også matematik og natur/teknik? Brænder du for de yngste elevers trivsel, læring og udvikling, og har du blik for indskolingspædagogik i praksis? Så er det måske dig, vi søger som klasselærer i 1. klasse på Snejbjerg Skole.

Du bliver en vigtig del af et tæt og engageret team omkring 1. klasse, indskolingen og skolens fællesskab som helhed. Vi ønsker en lærer, der møder børnene med nærvær, faglighed og varme, og som skaber undervisning, der er inspirerende, differentieret og inddragende. Hos os møder du børnene, hvor de er, og hjælper dem videre med ro, tydelighed og troen på egne evner.

Vi søger en kollega, der både kan lede klassen og skabe tryghed, struktur og gode rammer for fællesskabet. Du er en voksen, der giver retning, omsorg og plads til forskellighed, og som ser værdien i små fremskridt, gode relationer og en positiv hverdag.

Som kollega er du deltagende, engageret og bidrager aktivt til både arbejdet og det gode fællesskab på skolen. Du har lyst til at samarbejde, dele idéer og være med til at skabe en hverdag, hvor både børn og voksne trives. Vi lægger vægt på, at du ser styrkerne i børnene og er med til at bygge deres selvværd, selvtillid og muligheder op.

Eleverne skal møde en lærer, der vil dem, ser dem og går på opdagelse sammen med dem — i fagene, i fællesskabet og i verden omkring dem. Forældrene skal opleve en lærer, der holder af at være sammen med deres børn og som ønsker et åbent, trygt og godt samarbejde omkring barnet.

Har du spørgsmål
eller brug for uddybende information, kan du henvende dig til skoleleder Lillian Krarup på telefon 23 34 27 22 eller mail snelk@herning.dk eller pædagogisk leder Marianne Jørgensen på mail snemj@herning.dk.

Snejbjerg Skole er en nyere skole, som vi har boet i siden august 2015. Vi har 570 elever, 26 klasser og ca. 70 medarbejdere i skole og SFO. Elevtallet er stigende og vi oplever stor tilflytning til området.

Her er topmoderne rammer og faciliteter til rådighed. Vi er fysisk bygget sammen med Snejbjerg Hallen, så idrætsfaciliteterne er ligeledes i særklasse.
Snejbjerg Skole er en idrætsskole og eleverne i 0.-6. klasse har ATK-timer på skoleskemaet (Aldersrelateret TræningsKoncept).

Søg jobbet
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, uddannelsespapirer, CV samt andre relevante bilag.

Ansøgningsfrist
24. april kl. 8.00.

Jobstart 1. august 2026.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Snejbjerg Skole, Snejbjerg Hovedgade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4c0aa877-a103-4386-85f2-5b3cfcd597cd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet