Har du hjertet på det rette sted og lyst til at gøre en forskel for børn i 6. klasse?
På Lindbjergskolen skal læring give mening, og vi søger dig, der kan undervise i dansk og idræt på 6. årgang med glæde, tydelighed og faglig styrke.
Du er god til at skabe ro og tryghed i klasserummet, så alle elever føler sig set og tør være med. Du kan lide at planlægge god undervisning, der vækker nysgerrighed – og du trives, når du gør det sammen med dine kolleger.
Hos os bliver du en del af et tæt og hjælpsomt team 6, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden med både små og store opgaver. Hvis du er engageret, har et godt overblik og sætter pris på samarbejde og fællesskab, så kan vi være det helt rigtige sted for dig.
Om stillingen
Udover dansk og idræt vil det være en fordel, hvis du kan undervise i håndværk & design og kulturfag. Men ingen kan alt, så vi vil meget gerne vide noget om, hvad du brænder for.
Vi forventer, at du er imødekommende og tager ansvar i samarbejde, gerne med stabilitet, kvalitet og godt humør. Vores samarbejde tager udgangspunkt i elevernes læring og trivsel, som vi anser for et fælles anliggende.
Vores menneskesyn er præget af troen på, at der altid er noget godt at komme efter, og vi øver os hver dag i at være nysgerrige på den andens intention – hvad enten det er i mødet med et barn, en kollega eller en forælder.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder en skøn arbejdsplads med engagerede, humoristiske og imødekommende kolleger og ledelse tæt på.
Du bliver en del af Afdeling 2 med cirka 20 kolleger, som hører til på mellemtrinnet, hvor du også får en arbejdsplads.
Skolens størrelse gør, at du vil have rig mulighed for at hente sparring og støtte fra vores mange og dygtige ressourcepersoner.
Vi tilstræber stor fleksibilitet i arbejdstiden, så du får de bedst mulige forhold for at tilrettelægge arbejdet og samarbejdet med dit team inden for de givne rammer.
Vi tilbyder nye kolleger et mentorforløb efter aftale og behov.
Lindbjergskolen
Lindbjergskolen åbnede i januar 2020 og blev samme år kåret til ”Årets Skolebyggeri”.
Der er ca. 850 elever og 110 ansatte i skole og SFO, og udover indskoling, mellemtrin og udskoling har vi tre specialklasser.
På mellemtrin og i udskolingen arbejder vi med faglokaleprincippet.
Lindbjergskolen er udnævnt til Verdensmålsskole og en del af UNESCOs internationale netværk for skoler.
Vores tagline ”Nysgerrig vis” er udgangspunktet for hele vores dagligdag og fælles liv. Det er du meget velkommen til at komme og høre mere om.
Du kan læse mere om Lindbjergskolen på vores hjemmeside
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller få en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Karen Boll (telefon 26 70 67 91).
Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse senest 1. februar 2025.
Stillingen er en fast stilling på fuld tid.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsproces
Ansøgningen skal sendes elektronisk via kommunens hjemmeside.
Der er frist den 16. december kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 18. december.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn og Læring, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/54344a95-bf47-4ffb-b460-a1834e3a32bf