BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at producere cytostatikablandinger til patienter i samarbejde med funktionens øvrige dygtige medarbejdere?
Så har du muligheden nu!
Vi søger en farmakonom eller laborant med lyst til at arbejde i cytostatika produktionen i Gødstrup. Vi arbejder i nye produktionslokaler og er hele tiden i gang med at finde de helt rigtige arbejdsgange, så har du lyst til at arbejde i en produktion med mange udviklingsområder, har du muligheden nu.
Din primære opgave består i at være med til at producere cytostatika blandinger til individuelle patienter. Derudover pakker vi antibiotika til hjemmebehandling af patienter og forskellige akutkasser til hospitalsafdelinger i regionen.
Det er en forudsætning, at du
● Har relevant uddannelse og erfaring inden for området.
● Har GMP- og kvalitetsforståelse
● Kan efterleve adfærds og hygiejne-forskrifter.
● Er ansvarsbevidst og omstillingsparat.
● Er positiv og engageret
● Gerne erfaring i fremstilling af cytostatika ved brug af CATO.
● Kan være med til at få hverdagen til at fungere på en optimal måde og har lyst til at samarbejde på tværs af faggrupper
Vi tilbyder
● Grundig oplæring i funktionens mangeartede opgaver
● En spændende hverdag med hjælpsomme og engagerede kollegaer
● Samarbejde med flere faggrupper på tværs af organisationen
● En aktiv arbejdsplads med ansvar, udfordringer og plads til at udvikle og udfolde sig
● Mulighed for at præge egen hverdag og være med til at tilrettelægge arbejdet
Regionsapotekets afdeling i Gødstrup har ca. 50 ansatte fordelt på produktion og klinisk farmaci. Som arbejdsplads består vi af en blanding af laboranter, farmakonomer, akademikere. Vi har et stærkt fællesskab og sammenhold i afdelingen, hvor der er højt til loftet og godt humør
Regionsapoteket har funktioner på alle hospitalsenhederne i regionen, så du bliver en del af en stor organisation, der skal fungere effektivt på tværs af spredte funktioner og geografiske afstande.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem danske regioner og Danske Bioanalytikere/Farmakonomforeningen og Aftale om Ny Løn.
Du vil blive ansat i en fast stilling på 37 timer/uge fra den 1. august 2024.
Arbejdstiden er hovedsageligt hverdage fra 7.30-15.00, men du kan forvente arbejde på enkelte helligdage og sene eftermiddage.
Arbejdsstedet er på Regionsapoteket i Gødstrup, Kapelvej 5, 7400 Herning.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger om stilingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Linda Simonsen på telefon 2463 4965
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: 12. juni
Vi forventer af afholde samtaler mandag d. 17. juni
Eksamensbevis skal vedlægges ansøgningen.
Regionsapoteket Midtjylland er en regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland. Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden: Regionsapoteket Midtjylland.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Kapelvej, 5, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058977