Centerleder til Vesterled Plejecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at gøre en forskel for vores ældre borgere? Så bliv Centerleder på Vesterled Plejecenter!
Som Centerleder har du en nøglerolle i at sikre, at plejecentrets ca. 90 dygtige og engagerede medarbejdere har et meningsfyldt arbejde, ligesom du også i høj grad er med til at præge rammerne for Vesterleds beboere indenfor det politiske serviceniveau.

Her får du et par overskrifter for jobbet, som du kan læse mere om nedenfor:

  1. Du får masser af selvstændigt ansvar men kan også hente sparring både hos din leder, de andre centerledere og hos dine afdelingsledere
  2. Din opgavepalette er bred og dækker både drift og udvikling

Vi søger altså en kompetent leder, der motiveres af stort ansvar, og som sammen med de tre afdelingsledere kan stå for Vesterleds daglige ledelse, med hvad det indebærer af drift, udvikling, innovation samt sikker økonomisk styring.

Vesterled er et velfungerende og moderne plejecenter, der hører under Sundhed og Ældre i Herning Kommune. På Vesterled har vi 80 boliger og lukker 16 nye boliger op første januar 2025. Vesterled plejecenter er et af de største plejecentre i Herning Kommune og ligger skønt i hjertet af Herning by.

Tværfagligt samarbejde og vi-kultur
Som Centerleder er du med, hvor beslutningerne træffes. Du vil indgå i et aktivt og velfungerende lederteam med tolv andre centerledere, som du altid kan hente sparring og inspiration sammen med.

Vi har i ledelsen lige nu fokus på temaerne det nære sundhedsvæsen, serviceniveau og drift samt velfærdsteknologi. Udover et godt tværfagligt samarbejde vil du opleve en vi-kultur med tillid, respekt og medinddragelse, ligesom du vil blive en del af en arbejdsplads kendetegnet af åbenhed, og som tør tænke nyt.

Din profil
Vi ønsker os en erfaren leder med en sundhedsfaglig uddannelse, som har en bred klinisk erfaring, et højt refleksionsniveau, et godt overblik og som formår at arbejde med både de borgernære og ledelsesmæssige opgaver. Som personaleleder er du anerkendende og kan samarbejde på alle niveauer, og du har kerneopgaven og hverdagslivet i fokus.

Du kan motivere og inspirere, og du er visionær. Du forstår at lede forandringsprocesser og gennemføre innovations -og udviklingstiltag, ligesom du også finder motivation i driften. Og så har du forståelse for at arbejde i en politisk styret ramme, også hvad angår budget og serviceniveau.

Herudover forventer vi at du:
  • kan styrke og sikre systematisk arbejde med forebyggelse, rehabilitering og sammenhængende indsatser
  • har veludviklede kommunikative evner og formår at danne gode relationer både indadtil i plejecenterområdet, men også ud mod vores mange samarbejdspartnere
  • er bekendt med vagtplanlægning og overenskomster for sundhedspersonale. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Silkeborg Data
  • har gennemført Diplom i ledelse

Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi håber du har lyst til at blive vores nye centerleder og glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 23. august kl. 12.00, og vi forventer at afholde samtaler den 25. august samt den 29. august.

Der vil indgå personprofil og case i rekrutteringsprocessen, ligesom alle ansøgere bedes vedlægge straffeattest med ansøgningen.

Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen eller til Vesterled, er du velkommen til at kontakte chef for plejecentrene Gitte Rasmussen på telefon 41 16 17 26.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Torvet 5, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=83760

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881522

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook