Byggemodningskoordinator der kan fungere som grøn projektleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her er jobbet til dig, som gerne vil arbejde bredt med opgaver inden for byggemodningsområdet, og som særligt brænder for de grønne opgaver på en fantastisk arbejdsplads med gode kolleger, højt til loftet og med mulighed for hjemmearbejde.

Stillingen er placeret i afdelingen Vej, Trafik og Byggemodning i team Byggemodning med 3 kolleger, hvis primære arbejdsområde også er byggemodning.

Hvem er du – ud over at være vores nye kollega?
Du har måske en baggrund som urban landskabsingeniør, skov- og landskabsingeniør, jordbrugsteknolog (landskab og anlæg) eller lignende relevant uddannelse, men det kan også være, at du har oparbejdet din erfaring med byggemodningsområdet på anden vis.
Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller har erfaring. Hvis du har det faglige på plads, så skal vi nok hjælpe med den nødvendige oplæring.

Vi søger en kollega, der er parat til at arbejde med forskellige opgaver i et bredt fagligt, teknisk miljø. Du skal se en udfordring i at være med til at få en stor organisation til at fungere i en dynamisk kommune, hvor arbejdsmoralen og miljøprofilen er høj, og kravene til kvalitet og kreativitet er store.

Du kommer bl.a. til at arbejde med

  • Ansvar/koordinering for udvalgte byggemodningsområder fra projektopstart til endelig overdragelse, herunder samarbejde med rådgivende ingeniørfirmaer, forsyningsvirksomheder, vejentreprenører, anlægsgartnere og grundkøbere.
  • Medvirke ved planudarbejdelse, projektering, anlæg og drift samt overdragelse til grundejerforening m.fl.
  • Fungere som afdelingens grønne kompetence med ansvar for projektering, udbud, etablering og aflevering af nye grønne områder, herunder bytræer, legepladser og grønne fællesarealer i samarbejde med dine kollegaer.
  • Indgå i arbejdet med afdelingens øvrige opgaver og projekter, i tæt samarbejde med dine kollegaer, rådgivere, entreprenører samt grundejere- og foreninger.

Det vi søger efter, er en der
  • Har en relevant teknisk uddannelse som urban landskabsingeniør, skov- og landskabsingeniør, jordbrugsteknolog (landskab og anlæg) eller lign., og gerne med interesse for LAR, arbejdet med klimaløsninger samt anlæg og drift af vej- og fællesarealer.
  • Har interesse i projekt- og økonomistyring.
  • Kan give klar og tydelig vejledning og har gode formuleringsevner.
  • Trives med at arbejde tværfagligt.
  • Trives ved kontakt med entreprenører, borgere, grundkøbere og erhvervsliv.
  • Er udadvendt og evner at bidrage med godt humør på arbejdspladsen.
  • Er servicemindet, tillidsskabende og selvstændig af natur.
  • Er handlekraftig, kan træffe beslutninger og afslutte projekter.
  • Er åben for at skulle sætte sig ind i nye fagområder.
  • Kan håndtere det uventede og ser muligheder frem for begrænsninger.

Vi tilbyder
  • En attraktiv arbejdsplads med gode kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Et stærkt fagligt miljø indenfor klima, blå/grønne løsninger og mobilitet.
  • Afvekslende arbejde med mulighed for deltagelse i flere projektgrupper.
  • En velorganiseret arbejdsplads og et godt arbejdsmiljø.
  • 37 timers arbejdsuge med mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejdsdage.
  • Et interessant og udfordrende job i en stor kommunal virksomhed i udvikling.
  • Efteruddannelse og løn efter kvalifikationer.

Om os
Vej, Trafik og Byggemodning er en af otte afdelinger i Teknik og Miljø. Afdelingen består af 18 medarbejdere, som er fordelt på tre teams.

I Teknik og Miljø arbejder vi efter visionen ”Sammen skaber vi bedre løsninger”, og leverer resultater og samarbejder på tværs, både inden for Teknik og Miljø samt på tværs af Herning Kommune. At vi tænker og arbejder tværgående betyder, at ledere og medarbejdere hver dag gør sig umage med at skabe bedre løsninger af opgaverne i samarbejde med kolleger, borgere samt andre interne og eksterne interessenter.

Endelig skal du vide, at Teknik og Miljø er en virkelig god arbejdsplads, hvor vi sammen skaber bedre og bæredygtige løsninger! I øjeblikket er vi i gang med at forandre vores arbejdskultur, hvor alle medarbejdere deltager som ”Medskabere” i udviklingen – og du bliver inviteret med. Hører du til den yngre aldersgruppe, har du mulighed for at deltage i forvaltningens netværk for unge medarbejdere. Er du ældre, kan du se frem til, at vi har aktivt fokus på din senkarriere. Og er du lige midt i mellem, skal du ej heller holde dig tilbage – vi tilbyder kollegialt fællesskab, som udvikler dig fagligt og personligt, til alle aldre!

Se mere om Teknik og Miljø på tm.herning.dk

Vil du vide mere
Nærmere oplysninger om stillingen gives gerne af afdelingsleder Tommy Jonassen, telefon 21 79 54 31 / mail vtbtj@herning.dk eller fagkoordinator Karin Skov-Aggerholm, telefon 96 28 80 45 / mail vtbka@herning.dk (træffes uge 28 og 32).

Løn- og ansættelsesvilkår
Sker i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 14. august 2023, og samtaler afholdes umiddelbart herefter.

Kun ansøgere, som har søgt online via ansøgningsskema på Herning Kommunes hjemmeside, vil komme i betragtning.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Torvet 5, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=83297

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872529

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook