BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du skal søge jobbet hos Svend Pedersen A/S, hvis du ønsker at bruge din erfaring som byggeleder til at tage næste skridt og blive en del af virksomhedens ledelse og ejerkreds, og hvis du brænder for at kunne bruge en stor del af din tid ude på byggepladsen.
Hos Svend Pedersen A/S kan du se frem til
- Et job hvor du selvstændigt driver dine egne projekter fra kundeforespørgsel til aflevering. At blive motiveret af kombinationen af at have kundekontakt samt være projektleder og byggepladsleder. Du får god hjælp af dine erfarne medarbejdere, der er vant til at få uddelegeret ansvar. Det betyder, du får et job, hvor du stadig får fingrene helt ned i de praktiske opgaver, men også bliver en vigtig person i at sikre projekternes positive bidrag til resultatskabelsen.
- At få mulighed for at blive medejer. Din ejerandel kan skrues sammen på mange måder og kan eventuelt være en del af gagepakken, så du ikke skal komme med et stort beløb for at blive medejer. Muligheden for medejerskab skyldes ikke, at der er brug for yderligere kapital, men er et resultat af en meget positiv udvikling og ordreindgang og dermed behovet for at udvide ledelsen med denne nyoprettede stilling. Du får derfor mulighed for, at din engagerede indsats bliver belønnet med et positivt afkast som medejer, og du bliver en del af virksomhedens ledelse og kan være med til at sætte dit præg på den videre udvikling.
- At få job i en veldrevet virksomhed med en meget flad struktur, hvor der er kort vej til beslutninger. Der er lang anciennitet hos Svend Pedersen A/S blandt andet fordi, der er en sund kultur i forhold til at uddelegere ansvar, og det giver trivsel og oplevelsen af, at indsatsen har betydning. Du bliver derfor en del af et stærkt team, der er klar til at hjælpe dig på vej.
Dine vigtigste opgaver er
- Gennemgang og analyse af kravspecifikationer og udbudsmateriale. Du vil sideløbende have et antal projekter, hvor mange afhænger af tyngden
- Udarbejdelse af tilbud, forhandling af rammeaftaler hos leverandører og gennemførelse af salgsprocessen
- Projekt- og byggepladsledelse herunder planlægning og deltagelse i byggemøder, personaleledelse, koordinering af entreprenørmaskiner og operatører, kvalitetssikring og dokumentation samt økonomisk styring
- Afleveringsforretning og projektevaluering
For at lykkes i jobbet er der følgende forventninger til dig
Dine succeskriterier er først og fremmest gennemførelse af profitable projekter, fastholdelse og videreudvikling af medarbejdere samt stærkt samarbejde i ledelse og ejerkreds. Vi søger derfor en person, der ønsker mere end et traditionelt job. Du skal være klar med stor motivation for dine opgaver, brænde for faget og være klar til at vise fleksibilitet og flid. Du får stor hjælp og sparring fra dine kolleger, men du går gerne forrest og viser det gode eksempel. Du brænder for et job, hvor du får ansvar og kan få lov til at træffe beslutninger.
Du har formentlig et teoretisk fundament som bygningsingeniør eller -konstruktør, og så får du brug for god erfaring med byggepladsledelse gerne i jord-, kloak- og belægningsentrepriser, hvor du har vist, du både er en god projekt- og personaleleder samt en engageret holdspiller. Måske er du i dag souschef, entreprisechef eller lignende og er klar til at tage det næste skridt i karrieren. Du skal forvente, at ca. halvdelen af din hverdag bliver på kontoret i Herning og halvdelen ude på byggepladserne rundt omkring i Danmark eller hos kunderne, og det er derfor også vigtigt, at du kan lide at være på byggepladsen.
Virksomheden tilbyder
Du tilbydes en ansvarsfuld stilling i et uformelt miljø, hvor du har mulighed for medejerskab. Du får stor indflydelse i en mindre ledergruppe og vil derfor kunne spejle egen indsats i resultatskabelsen. Konkurrencedygtig lønpakke med firmabil.
Om virksomheden
Svend Pedersen A/S har adresse i Herning og er et førende entreprenørfirma, der arbejder med jord, kloak og belægning typisk i fagentrepriser i det midtjyske. Virksomheden er succesfuld og kendt for faglig dygtighed og stærke samarbejdsrelationer.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PRO&CO, som varetager dette stillingsopslag for Svend Pedersen A/S, på tlf. 96 60 32 00.
Send din ansøgning samt CV til PRO&CO allerede i dag via knappen ”Søg stillingen” herunder.
Ansøgningerne behandles, og der indkaldes til samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
PRO&CO A/S, Lassonsvej, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035902