BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at arbejde med BI-rapporter og ad hoc dataanalyser? Kunne du tænke dig en hverdag, hvor du er i tæt kontakt med styrelserne og leverer indsigt til forretningen via ad hoc dataudtræk og udvikling af faste dataløsninger og BI-rapporter? Så er dette job i Administrations- og Servicestyrelsen i Herning måske lige et for dig.
Faste leverancer, udviklingsprojekter og ad hoc dataanalyser
Du vil bidrage til teamets kontinuerlige drift af BI-rapporter og faste HR-data leverancer. Det kræver en høj grad af detalje- og forretningsforståelse. Opgaverne spænder bredt fra udarbejdelsen af faste årshjulsleverancer til ad hoc dataudtræk- og analyser på forespørgsel fra forretningen. Du vil få berøring med data indenfor blandt andet ansattes stamdata, sygefravær, personaleomsætning mv.
Du skal være i stand til at forstå og sætte dig ind i forretningens behov og kontekst, så du kan sparre og udfordre de henvendelser, du får.
Vores team har også ansvaret for at udvikle vores datagrundlag og processer, og vi tager løbende nye metoder og værktøjer i brug. Så det vil være en fordel, hvis du har interesse i at udvikle dine kompetencer indenfor blandt andet design af datamodeller og udvikling af BI-løsninger.
Engageret og proaktiv
Du arbejder struktureret og trives i et dynamisk miljø, hvor forholdene hurtigt kan ændre sig. Hverdagen vil byde på forskellige typer af opgaver, fordi styrelserne kontinuerligt efterspørger forskellige dataudtræk og analyser.
Du vil opleve, at vores arbejde er efterspurgt. Det betyder også, at vores kontor og opgaver er i konstant udvikling, og der både er faste rutineopgaver, men også mange alsidige opgaver af høj kompleksitet. Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling og kan gøre en forskel på flere niveauer i vores forretning. Vi tilbyder en arbejdsplads med en uformel omgangstone, fleksibilitet og med højt til loftet.
Nysgerrig og lyst til en stejl læringskurve
Du kan være nyuddannet eller have nogle års relevant erfaring. Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for samfundsvidenskab eller dataanalyse, og at du igennem dit studie eller erhvervserfaring har opnået god metodefaglighed, analysefærdigheder og erfaring med statistik.
Vi lægger vægt på, at du har viden om eller erfaring med:
- principperne bag statistiske analyser, datahåndtering og datamodellering
- Microsoft Power BI, eller lignende rapportværktøjer
- værdien af datadrevne beslutninger
- at sætte dig ind i slutbrugerens situation for at yde den bedst mulige service
HR Business Intelligence – dit nye kontor
I HR Business Intelligence leverer vi HR-rapporter og analyser, som danner grundlaget for datainformerede beslutninger på tværs af koncernen, og vi understøtter styrelserne i strategisk anvendelse af HR-data.
Du bliver en del af et engageret arbejdsmiljø med kollegaer, der har mange forskellige faglige baggrunde, og hvor faglig sparring og videndeling på tværs er i højsædet. Du skal derfor også have lyst til at indgå i et fagligt fællesskab og i et samarbejde med resten af kontoret.
Arbejdsmiljø præget af samarbejde og udvikling
Du kan se frem til at blive en del af et arbejdsmiljø præget af samarbejde og viljen til at lykkes, og hvor der er plads til videreudvikling. Derudover er der i kontoret et rigtig godt socialt miljø, hvilket vi vægter højt. Arbejdsmiljøet er også præget af gode fleksible arbejdsvilkår. Desuden tilbyder vi en alsidig hverdag, hvor dine arbejdsopgaver påvirkes af forretningens nuværende behov og efterspørgsler.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 9. maj 2024. Spørgsmål besvares gerne af fungerende funktionsleder Annemette Marie Eskildsen på telefon 7237 8739 eller konsulent Morten la Cour Houbak på telefon 7237 6119.
Der kan indgå en logisk test, personanalyse og case i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Forventet tiltrædelsesdato er snarest muligt.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Brændgårdvej 10, 7400 Herning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Herning, Brændgårdvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033171