Borgerservicemedarbejder søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi mangler dig, der har et stort servicegen og trives med at bruge det meste af din arbejdsdag på at tale med mennesker, både telefonisk og ved fysisk fremmøde. Du vil nemlig blive en central medarbejder på kommunens hovednummer og i Informationen i Borgerservice.

Kort om os:
Intern Service er et mindre team, i Borgerservice, på 7 medarbejdere. Vi er et stærkt hold med mange forskellige fagligheder og opgaver.
Vi servicerer byens borgere og virksomheder både på kommunens hovednummer og i vores Information i Borgerservice. Derudover varetager vi en bred vifte af opgaver for at understøtte Borgerservice i form af personaleadministration og hele Rådhuset med blandt andet nøglekortadministration.

Et centralt fokus lige nu, er arbejdet med digital inklusion og udvikling af vores service på telefonerne, hvor vi arbejder på, i højere grad at kunne straksafklare henvendelser og sikre at borgerne understøttes i digital selvbetjening.

Dine arbejdsopgaver:
Dine primære opgaver vil være at betjene borgere og virksomheder, der kontakter Herning kommune via telefon eller møder op i Borgerservice. Du vil samtidig blive en del af vores tværkommunale samarbejde i ’Den Digitale Hotline’, hvor vi hjælper hinanden med at hjælpe borgerne med selvbetjening.

Udover ovenstående får du også en række administrative opgaver, herunder:

  • Personaleadministrative opgaver
  • Sekretærfunktion for Herning kommunes Personalegoder
  • Indgå i vores fælles opgave med at fordele den fysiske og elektroniske post i kommunen

Din profil
Du har fortrinsvist erfaring med kundeservice og offentlig administration, men vigtigst er, at du tager ansvar for dine arbejdsopgaver og omgivelser, samt bidrager til at finde de gode løsninger. Du er mødestabil og har en god IT-forståelse og lyst til at arbejde med digitale løsninger.

Du vil få kontakt med mange mennesker i forskellige livssituationer, så der vil blive lagt vægt på personlige kompetencer, som empati, rummelighed og samarbejdsevner. Du er imødekommende og i stand til at holde humøret højt, også på en udfordrende dag.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med glade og positive kolleger og en let omgangstone, hvor der altid er mulighed for hjælp og sparring fra dine kollegaer.
  • Stort fokus på udvikling af den enkeltes kompetencer, så de matcher opgaven
  • Et fag i udvikling, hvorfor der er rig mulighed for at præge egne ansvarsområder

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i ny løn. Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med en ansættelse i Herning kommune er 3 måneders prøvetid

Du kan få mere at vide om stillingen og organisationen hos leder af Borgerservice Eva Freidahl Graae på telefon 29 60 71 57

Ansøgningsfristen er søndag den 25. februar 2024 kl. 23.59. Der afholdes samtaler onsdag den 28. februar 2024 kl. 8.00 - 13.00. Ansættelse hurtigst muligt. Kun ansøgere, som har søgt online via ansøgningsskema på Herning Kommunes hjemmeside www.herning.dk, vil komme i betragtning.

Bilag:
- Virksomhedsgrundlag
- Pejlemærker for fremtidens Borgerservice

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990872

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook