Boligrådgiver - med flair for service og samarbejde
Har du lyst til at arbejde i et boligselskab, hvor udvikling og solid drift går hånd i hånd? Har du flair for kundeservice – og et godt humør, der smitter? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen:
Som boligrådgiver bliver du en nøgleperson i mødet med vores kunder. Du får ansvar for udlejning af vores boliger og kundeservice - både pr. telefon, mail og ved personlige henvendelser.
Dine opgaver spænder bredt og giver masser af afveksling i hverdagen, f.eks. at:
· Besvare telefoniske og skriftlige henvendelser vedrørende venteliste og boligtilbud
· Administrere ventelister
· Informere kunder om ventelister, ventetider m.v.
· Udarbejde og fremsende tilbud og lejekontrakter
· Rådgive om ansøgninger til boligstøtte, ungdomsboliger m.v.
· Håndtere opkald om huslejebetaling
· Vejlede kunder ved fraflytning, herunder regler for opsigelse, flyttesyn, misligholdelse
· Udarbejde og fremsende flytteafregninger
· Præsentere og bidrage til markedsføring af vores boliger og lokalområder, så de fremstår attraktive og indbydende
· Fremvisning af boliger
· Håndtere mindre bogføringsopgaver
Din profilVi søger en kollega, der har styr på detaljerne og lyst til at møde mennesker i øjenhøjde.
· Du har som minimum en kontoruddannelse og er vant til at bruge MS-Officepakken· Du forstår og taler engelsk, mange af vores kunder taler kun engelsk
· Du er udadvendt, imødekommende og kan lide at have med mennesker at gøre
· Du yder service af høj kvalitet, har situationsfornemmelse, tålmodighed og evner at stå fast
· Du er teamplayer med godt humør, der trives med en fri omgangstone
· Du er nysgerrig og lærenem
· Du stiller høje krav til dig selv i dit arbejde
· Du kan bidrage til løbende forbedringer og effektivisering af arbejdsopgaver og rutiner.
· Du er mødestabil
· Kendskab til boligudlejning og Unik Bolig4 vil være en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et fællesskab med 27 engagerede kollegaer, der hjælper hinanden og har en uhøjtidelig omgangsform, og som hver dag samarbejder om at skabe rammerne for gode hjem og trygge fællesskaber for vores beboere.
Vi giver dig ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle dig – både fagligt og personligt.
Vi tror på, at glade medarbejdere skaber gode resultater. Derfor tilbyder vi spændende opgaver, fleksibilitet i jobbet, en god pensionsordning og 37 timers arbejdsuge inkl. frokost.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til Betina Kjær Voss på tlf. 76 40 66 14.
Send din ansøgning med CV til bkv@fruehojgaard.dk. senest den 5. oktober 2025. Tiltrædelse den 1. december eller snarest muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BOLIGSELSKABET FRUEHØJGAARD, Aaparken, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9d6642f9-e81a-4928-8dcf-f4202ffb6573