BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi oplever en stigning i sagstal i Børnehus Midt og søger derfor en erfaren socialrådgiver til en fast stilling i vores afdeling i Herning, med opstart pr. 1. januar, 2024
Børnehus Midt
Børnehus Midt er en del af regeringens overgrebspakke, som trådte i kraft oktober 2013. Børnehusets opgave er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn/unge i alderen 0-18 år.
Børnehuset arbejder i de sager, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller sundhedssektoren, og hvor kommunen har truffet afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. lov om social service § 50. Målet med indsatsen er, at barnet/den unge modtager den rette støtte og hjælp i forløbet efter overgrebet eller mistanken herom.
Børnehus Midt er forankret i Børnecentret, Aarhus Kommune, og servicerer 19 kommuner i Region Midtjylland med udredning af børn/unge, sagskoordinering, krisehåndtering og konsulentbistand. Børnehuset har en afdeling i Aarhus og en afdeling i Herning. Børnehus Midt er endvidere et af fem regionale børnehuse, med tætte samarbejdsrelationer på tværs af de fem huse samt med Socialstyrelsen.
Du kan læse mere om Børnehus Midt på https://www.boernehus-midt.dk/
Du kan læse mere om børnehusenes faglige indsatser på https://www.boernehuse.dk/om-boernehusene/faglige-tilgange/
Om stillingen
Børnehus Midt søger en socialrådgiver pr. 1. januar 2024, med arbejdssted i Herning. Der vil lejlighedsvis være kørsel til Aarhus i forbindelse med udredninger, møder og supervision mv.
Som socialrådgiver i børnehuset er dine opgaver primært
- at koordinere den tværsektorielle indsats i sagerne, herunder at facilitere og deltage i sagssamrådsmøder med børnehusets øvrige samarbejdspartnere
- at yde konsultativ bistand i form af rådgivning og vejledning i sager om overgreb til kommunernes myndighedsrådgiver samt til børnehusets øvrige samarbejdspartnere
- at deltage ved politiets videoafhøring af børn
- at gennemføre korterevarende kriseinterventionsforløb med børn, unge og deres nære omsorgspersoner, sammen med din teammakker
- at bidrage til udredning af barnet/den unges videre støttebehov i tæt samarbejde med din psykologfaglige teammakker
- at bidrage til at sikre en god dialog med alle regionens kommuner samt børnehusets øvrige samarbejdspartnere
- at indgå i fagligt udviklingsarbejde, herunder at bidrage til børnehusets funktion som vidensenhed
- at formidle børnehusets kerneopgaver til samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner
Hovedparten af arbejdet foregår i tæt teamsamarbejde med dine kolleger.
Vi kan tilbyde:
Et meningsfuldt, varieret og fagligt spændende arbejdsfelt, som løbende udvikler sig. Vi tilbyder opkvalificering og har kontinuerligt fokus på videreuddannelse inden for området, herunder også supervision. Vi tilbyder desuden en arbejdsplads, hvor man arbejder tæt sammen om opgaven – og hvor det er den fælles tværfaglige indsats, som gør forskellen. Endelig er vi et hus, hvor humor og kollegialt sammenhold værdsættes og prioriteres.
Vi forventer:
- at du er uddannet socialrådgiver, gerne med relevant efteruddannelse,
- at du har solidt kendskab til lovgivningen på området,
- at du har praksiserfaring fra myndighedsområdet,
- at du er god til at formulere dig og har erfaring med at udarbejde skriftlige erklæringer,
- at du trives i makkerskaber, hvor man læser og kvalitetssikrer hinandens skriftlige arbejde,
- at du har viden om – og gerne praksiserfaring – fra området med udsatte børn og familier,
- at du har erfaring med og kan håndtere børn, unge og familier, som er kriseramte,
- at du har lyst til at arbejde tværfagligt og trives med at yde rådgivning og vejledning,
- at du arbejder struktureret og har lyst til at koordinere sager på tværs af sektorer,
- at du har lyst til at indgå i og løse opgaver i et tæt makkerskab,
- at du er imødekommende og evner at skabe en tillidsfuld kontakt til alle dem, som kommer i børnehuset, herunder børn, unge, omsorgsgivere og samarbejdspartnere,
- at du er udviklingsorienteret med lyst til at opbygge en højt specialiseret tværfaglig enhed,
- at du er indstillet på at tage ansvar, både fagligt, organisatorisk og socialt,
- at du kan lide at arbejde i et højt tempo i en uforudsigelig hverdag, hvor fleksibilitet, humor og kollegialitet er omdrejningspunktet
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen, med opstart pr. 1. januar, 2024, med ansættelsessted i Herning.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Liv Allermand på telefonnummer 4185 6711 eller socialrådgiver Mette Holm Rasmussen på tlf. 24216872
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: torsdag d. 16. november 2023
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i Børnehus Midt, Herning-afdelingen: tirsdag d. 21. november 2023.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
16-11-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Industrivej Nord 9A, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932414