Bliv underviser på Herningsholm og form fremtidens bygningssnedkere

dato

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
er på udkig efter en engageret underviser til snedkeruddannelserne, der brænder for at forme fremtidens dygtigste snedkere. Vi udvider bemandingen og mangler en underviser med bredt ansvar for undervisning af snedkerelever, lærlinge og kursister – specielt indenfor bygningssnedkerfaget.

 

På Herningsholm vil vi noget med snedkeruddannelserne. Ambitionsniveauet og potentialet er stort. Vi har en opdateret afdeling og værksted, som konstant tilstræber at kunne matche virksomhedernes og elevernes krav og er nysgerrige på, hvor branchen flytter sig hen. Det er naturligt for afdelingen at udvikle og bidrage til en forbedring af undervisningen og selve uddannelsen. Vi deltager derfor aktivt sammen med branchens forskellige interessenter om udviklingen af snedkerfagene.
Skolen har valgt at prioritere snedkeruddannelserne i form af en betydelig udvidelse af værksteds-faciliteterne, opdateret maskinpakke og nye læringsmiljøer gennem de seneste år.

 

Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde i et rutineret, dynamisk og energisk miljø med mange forskellige elevgrupper. Det er af stor betydning, at du har en ægte interesse i at undervise og omgås diversiteten af forskellige mennesker, så eleverne hver især opnår god læring.
 
Vi forventer, at du
•    er god til at kommunikere professionelt med mennesker uanset alder, køn eller baggrund
•    har et åbent mindset og er udadvendt, omgængelig og god til at skabe relationer
•    har en faglig uddannelse som bygningssnedker og evt. en overbygning som produktionsteknolog, byggetekniker, bygningskonstruktør, designer, arkitekt eller lignende
•    har minimum 5 års erhvervserfaring
•    har en solid praktisk og teoretisk erfaring
•    har fulgt med i fagets udvikling, både teknologisk som f.eks. CNC og den grønne omstillings påvirkning og muligheder i faget
•    har kendskab til 3D - CAD-programmer
•    har lyst til at udfordre alle elever – uanset niveau
•    er nysgerrig på den grønne omstilling og vil bidrage med udvikling af fremtidens undervisningsmateriale på området.

 

Vi kan tilbyde dig
•    en fast stilling på 37 timer om ugen, blandet undervisning og udviklingsopgaver
•    gode muligheder for udvikling og efteruddannelse
•    et selvstændigt og ansvarsfuldt job i et uformelt miljø med gode kolleger, hvor psykologisk sikkerhed og socialt som fagligt fællesskab står højt prioriteret i afdelingen.

 

Har du undervisningserfaring, er det en fordel, men ikke et krav. Vi ser også gerne, at du har en diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller er villig til at tage uddannelsen inden for 4 år. Desuden er det en fordel, at du har eller er villig til at erhverve kompetencer i mindst 2 erhvervsgymnasiale fag.

 

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en veldrevet uddannelsesinstitution med ca. 2.400 årselever og ca. 430 ansatte med adresser i Herning og Ikast. Vi udbyder en bred vifte af forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse og kursusvirksomhed.

 

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er af regeringen udpeget som klimaerhvervsskole inden for klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri. Det forpligter. Vi går forrest ift. den grønne omstilling i erhvervsuddannelserne, de nyeste teknologier, ny viden, internationalt samarbejde, kompetenceudvikling af undervisere både på Herningsholm og på tværs af skolerne – til gavn for både den enkelte elev og lærling, erhvervsskolesektoren og i sidste ende resten af samfundet.

 

Vil du vide mere
Du er altid velkommen til at kontakte Rasmus Holten, uddannelsesleder i afdelingen, på tlf. 2542 4522.


Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. august 2025.
Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Der er en attraktiv pensionsordning.
Vi lægger vægt på fleksible arbejdsforhold og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

 

Ansøgningsfrist og ansættelsesprocedure
Der er ansøgningsfrist torsdag den 19. juni kl. 9.00.
Vi afholder 1. samtale mandag den 23. juni og igen torsdag den 26. juni.
Du kommer i betragtning til jobbet ved at sende ansøgning og relevant dokumentation via knappen "søg job". Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.

På Herningsholm arbejder vi aktivt for at skabe en kultur, der fremmer værdighed, lighed, inklusion og diversitet, og hvor ingen udsættes for sexisme. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik/

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Lillelundvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4eadb46a-8dd3-4166-b89e-5bf63bec2273

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook