Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
søger en underviser til mediegrafikeruddannelsen, som brænder for at uddanne, udvikle og inspirere vores elever.
Som underviser er det vigtigt, at du besidder både pædagogisk indsigt og fagligt engagement inden for f.eks. IT, grafisk design, foto- og videoredigering (gerne kendskab til Adobe Premiere Pro), typografi, billedbehandling, webproduktion og andre fagspecifikke områder inden for de grafiske fag.
Du er sikker i dit fag og brænder for at motivere. Vores elever er fremtidens medarbejdere på det grafiske område, og vores opgave er at gøre dem klar til erhvervslivet efter grundforløbet og fagligt dygtige på hovedforløbet.
Eleverne har meget forskellige forudsætninger, hvorfor det er vigtigt, at du formår at skabe differentieret undervisning.
Vi forestiller os, at du
• har en erhvervsuddannelse inden for en relevant faglig uddannelse som f.eks. mediegrafiker, grafiker eller lignende, suppleret med min. 5 års erhvervserfaring
• har lyst til at arbejde med unge menneskers uddannelse, udvikling og motivation
• er i stand til at indgå i et team af kompetente kolleger og i tværfagligt samarbejde og netværk
• er fremme i skoene, når det gælder ny teknologi
• er idé- og initiativrig og besidder et drive og personligt engagement.
Du skal undervise på grund-og hovedforløb, samt være med til at give grundskoleelever et godt indblik i uddannelsen. Har du undervisningserfaring er det en fordel, men ikke et krav.
Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en veldrevet uddannelsesinstitution med ca. 2.400 årselever og ca. 440 ansatte med adresser i Herning og Ikast. Vi udbyder en bred vifte af forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse og kursusvirksomhed.
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har stor grad af medbestemmelse i forhold til planlægningen af det daglige arbejde, samtidig med at vores medarbejdere skal have en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi vil gerne give dig fleksible arbejdsforhold. Uddannelsen er rent geografisk placeret i Ikast.
Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Maiken Dahl for uddybende spørgsmål på tlf. 2542 4847.
Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår
Tiltrædelse d. 1. august.
Ansættelsen er på deltid og sker i forhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.
Elektronisk ansøgning
Du kommer i betragtning til jobbet ved at sende ansøgning og relevant dokumentation via knappen "søg jobbet". Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist fredag den 20. juni 2025 kl. 9.00. Vi vurderer og indkalder løbende.
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
På Herningsholm arbejder vi aktivt for at skabe en kultur, der fremmer værdighed, lighed, inklusion og diversitet, og hvor ingen udsættes for sexisme. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Lillelundvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d902843f-1ec3-423f-88bf-f532da84cd9c