Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
søger en engageret og inspirerende underviser til vores landbrugsuddannelse. Undervisningen omfatter blandt andet fag som mark, værksted, teknologi, skovlandbrug og teknik.
Vi leder efter en fleksibel og dedikeret underviser, der ikke er bange for at få jord under neglene, og som kan motivere eleverne til at være nysgerrige, modige og klar til forandring.
Hos os får du mulighed for at præge både undervisningsfag og andre opgaver. Du bliver en del af et erfarent og fagligt stærkt team af kolleger.
Arbejdsområder og jobindhold
• Undervisning i fag som mark og teknik, skovlandbrug, værksted, robotteknologi og andre relaterede emner
• Interesse og viden om de mange nye bæredygtige initiativer inden for landbruget er afgørende. Du skal kunne inddrage praksisser og teknologier, der understøtter en mere bæredygtig og plantebaseret fremtid i sektoren
• Du vil få ansvaret som tovholder for omlægningen af cirka 30 hektar jord til regenerativt landbrug over en periode på tre år
• Du vil skulle arbejde med droneteknologi og andre teknologier, der understøtter præcisionslandbrug
• Der kan også være mulighed for, at du deltager i studieture, virksomhedsbesøg og rekrutteringsaktiviteter m.m.
Personlige kompetencer
• Du er fleksibel, omstillingsparat og trives med at indgå i forskellige sammenhænge
• Du er robust og har stærke samarbejdsevner
• Du er ansvarsbevidst, selvstændig og arbejder godt alene
• Du har en baggrund som landmand, produktionsleder, agrarøkonom, folkeskolelærer, gymnasielærer eller besidder relevante faglige kompetencer og interesse for at påtage dig undervisningsopgaver
• Du er dygtig til at skabe relationer og brænder for at arbejde med unge mennesker.
Om Herningsholm Landbrugsskole
Herningsholm Landbrugsskole er en del af Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. Til august åbner vi dørene til en helt nybygget landbrugsskole i Herning – den første af sin slags, der er blevet opført i Danmark i over 40 år.
Som en del af vores satsning på moderne og praksisnær undervisning har vi også erhvervet et landbrug tæt på Herning, som skal bruges til den praktiske del af uddannelsen. Det betyder, at du kan se frem til topmoderne faciliteter og et skolelandbrug med et væld af spændende muligheder fra august.
Klimaerhvervsskole
I efteråret 2024 blev Herningsholm Erhvervsskole udpeget som Klimaerhvervsskole med fokus på klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri. Vi ser frem til at flytte sammen med Klimaerhvervsskolen på vores nye landbrugsskole og glæder os til et tæt og givende samarbejde.
Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en uddannelsesinstitution med ca. 430 engagerede medarbejdere og cirka 2.400 årselever. Hos os kan du vælge mellem 40 forskellige gymnasie- og erhvervsuddannelser, 10. klasse og en række kursusforløb. Vi spiller en central rolle på uddannelsesområdet i Midtjylland og arbejder målrettet for at sikre, at vores uddannelsestilbud hører til blandt de bedste i landet.
Vi lægger vægt på at kombinere undervisning af høj kvalitet med en kultur præget af tillid og respekt – både for vores elever og vores ansatte.
Tiltrædelse, løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse senest den 1. august 2025.
Ansættelserne sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Der er en attraktiv pensionsordning. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Tina Boel van Ingen på mobil 2542 4838.
Elektronisk ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser sendes via knappen "søg jobbet". Skulle der opstå problemer kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist mandag den 16. juni kl. 09.00.
Ansøgerne vurderes og indkaldes løbende til samtale.
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Læs mere om Herningsholms værdier og vores sexismepolitik på vores hjemmeside her: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik/
Læs mere
https://www.herningsholmlandbrugsskole.dk/
https://klimaerhvervsskoler.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Lillelundvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6a000a4f-745f-4b20-9512-a0d7ec5c141c