Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
søger en underviser, som skal være med til at udvikle og inspirere de nuværende og kommende it- og dataelever. Vi forestiller os, at du trives med at omgås unge mennesker og har en naturlig nysgerrighed for dem og deres arbejde. Derudover har du en baggrund med praktisk og teoretisk erfaring som IT-supporter, datatekniker, IT-ingeniør eller lignende.
Herningsholm udbyder data- og kommunikationsuddannelsen på grund- og hovedforløb og har derudover også skoleoplæring.
Som underviser bliver du en del af vores datauddannelser. Her bliver din opgave at medvirke til at udvikle, tilrettelægge og gennemføre undervisningen af eleverne. Det er dine erfaringer og viden, der vil være med til at give eleverne en solid og grundig uddannelse inden for rammerne. Du vil få indflydelse på opbygningen, planlægningen og gennemførelsen af de forskellige undervisningsforløb.
For at holde os ajour med udviklingen lader vi os hele tiden inspirere af erhvervslivet, branchens og den pædagogiske udvikling, så vi kan tilbyde vores elever den bedst mulige undervisning.
Vi forestiller os, at
• du har relevant faglig it-uddannelse samt erhvervserfaring
• du har teknisk indsigt og kompetencer inden for Microsoft serverteknologier, automatisering (eventuelt PowerShell), CCNA og CCNP (Cisco)
• du er udadvendt, omgængelig og er god til at skabe relationer
• du har lyst til at arbejde med unge menneskers uddannelse, udvikling og motivation
• din tilgang gør, at du kan møde eleverne dér, hvor de er.
Har du undervisningserfaring, er det en fordel, men ikke et krav. Måske har du eller er i gang med en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, hvilket betragtes som en fordel. Hvis ikke, tilbyder vi dig at tage uddannelsen.
Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en veldrevet uddannelsesinstitution med ca. 2.400 årselever og ca. 430 ansatte med adresser i Herning og Ikast. Vi udbyder en bred vifte af forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse og kursusvirksomhed.
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er klimaerhvervsskole inden for klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri. Vi går forrest i den grønne omstilling af fremtidens erhvervsuddannelser gennem udvikling, videndeling og samarbejde på tværs af skoler og brancher – til gavn for både den enkelte elev, erhvervsskolesektoren og samfundet.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Maiken Dahl på tlf. 2542 4847 til en uforpligtende snak om stillingen.
Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. august. 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Betalt pensionsopsparing på 18%.
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har stor grad af medbestemmelse i forhold til planlægningen af det daglige arbejde, samtidig med at vores medarbejdere skal have en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi vil gerne give dig fleksible arbejdsforhold.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 24. juni 2025 kl. 9.00.
På Herningsholm arbejder vi aktivt for at skabe en kultur, der fremmer værdighed, lighed, inklusion og diversitet, og hvor ingen udsættes for sexisme. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Lillelundvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8a91afb5-d5ee-472d-9280-737818e1643f