Bliv uddannelseskonsulent og form fremtidens landbrugsuddannelse på Herningsholm Landbrugsskole

dato

Vil du være med til at sætte et markant aftryk på fremtidens landbrugsuddannelse? Har du drive, netværkskompetencer og lysten til at synliggøre og udvikle landbrugsuddannelsen? Er du klar til at tage ansvar og bidrage til at bringe vores landbrugsuddannelse til nye højder? Så er du måske vores nye uddannelseskonsulent.

 

Om stillingen
Herningsholm Landbrugsskole er en del af Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Vi bygger en ny, moderne landbrugsskole midt på campus og har samtidig et mindre landbrug, der skal danne rammen for de praksisnære læringsforløb. For at sikre stærk rekruttering og synlighed søger vi en initiativrig og energisk uddannelseskonsulent, der kan være med til at stå i spidsen for rekrutteringsaktiviteter målrettet landbrugsuddannelsen.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
•    udvikle og gennemføre rekrutteringsaktiviteter for at tiltrække flere elever til landbrugsuddannelsen
•    styrke samarbejdet med landbrugssektoren, herunder landboforeninger og virksomheder
•    planlægge og deltage i informationsarrangementer, messer og skolebesøg
•    deltage i projekter til udvikling af landbrugsuddannelsen
•    opsøgende arbejde i landbruget, samt rådgive oplæringsværter og kommende nye elever.

 

Vi forestiller os, at du:
•    brænder for landbrugssektoren og har lyst til at udbrede kendskabet til vores uddannelse
•    har stærke relationelle kompetencer og evner at skabe netværk
•    er udadvendt, ide- og initiativrig og trives med at møde nye mennesker
•    er ambitiøs og tør at udfordre ”plejer”.

 

Din baggrund
Vi er åbne for forskellige faglige baggrunde – måske har du erfaring inden for landbrug, rekruttering eller pædagogik. Det vigtigste er, at du har passionen for at være en del af udviklingen af en moderne og klimavenlig landbrugsskole.

 

Vi tilbyder:
•    en alsidig stilling med stor selvstændighed og mulighed for at præge udviklingen
•    en dynamisk arbejdsplads
•    et alsidigt job med faglige udfordringer og ansvar
•    samarbejde med dedikerede kollegaer på tværs af uddannelsesområder.

 

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte Anita Toft, leder af virksomheds- og projektcenter, på tlf. 2542 4839 for uddybende spørgsmål.

 

Tiltrædelse, løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. juni 2025.  
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlings-berettigede organisation. Der er en attraktiv pensionsordning.
Vi lægger vægt på fleksible arbejdsforhold og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

 

Ansøgningsfrist og ansættelsesprocedure
Der er ansøgningsfrist den 26. marts 2025 kl. 9.00.
Du kommer i betragtning til jobbet ved at sende ansøgning og relevant dokumentation via knappen "søg jobbet". Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.
Vi forventer at afholde samtaler den 8. april og igen den 22. april.

 

Herningsholm er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Læs mere om Herningsholms værdier og vores sexismepolitik på vores hjemmeside her: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik

 

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en veldrevet uddannelsesinstitution med ca. 2.400 årselever og ca. 430 ansatte med adresser i Herning og Ikast. Vi udbyder en bred vifte af forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse og kursusvirksomhed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Lillelundvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1d00a2de-9a9e-49da-aaa6-886fa7ce544f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook