Bliv udbudskonsulent i Herning Kommune og skab værdi gennem bæredygtige indkøb

dato

Har du sans for godt købmandskab, styr på udbudsreglerne og flair for relationer og projektledelse?
Så er du måske vores nye kollega i Indkøb & Udbud i Herning Kommune, hvor vi søger en udbudskonsulent, der brænder for at skabe værdi gennem professionelle og bæredygtige indkøb.

Om os
Stillingen er placeret i Indkøb & Udbud, som er en del af afdelingen Indkøb, Udbud og Jura under Direktionens Stab. Afdelingen består af to teams, der tilsammen understøtter hele kommunen med opgaver relateret til indkøb, udbud og juridisk rådgivning.
I Indkøb & Udbud bliver du en del af et engageret og kompetent hold, der består af: tre indkøbskonsulenter, tre udbudskonsulenter - hvoraf du er den ene, en kontorelev og en teamleder.
Vi arbejder tæt sammen om at sikre Herning Kommune de bedst mulige indkøbsaftaler – aftaler, der både fungerer i hverdagen og understøtter kommunens overordnede mål om kvalitet, bæredygtighed og økonomisk ansvarlighed. Hos os handler udbud ikke kun om regler og processer, men om at skabe løsninger, der giver reel værdi for brugerne og for organisationen som helhed.

Dine opgaver
Som udbudskonsulent får du en central rolle i at planlægge, lede og gennemføre udbud på tværs af kommunens mange fagområder. Du vil i tæt samarbejde med fagpersoner sikre, at processerne forløber effektivt og med høj kvalitet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Gennemførelse af EU-udbud og tilbudsindhentninger på varer og tjenesteydelser
  • Projektledelse af parallelle udbudsprojekter
  • Rådgivning og sparring med organisationens ledere og medarbejdere om udbudsregler
  • Dialog med markedet og gennemførelse af forhandlinger med leverandører
  • Bidrage til udviklingsprojekter inden for klima, bæredygtighed og innovation
  • Løbende opfølgning på kontrakter og aftaler i samarbejde med indkøbskonsulenterne

Du får mulighed for at arbejde med både driftsnære og strategiske opgaver, og afhængigt af din profil kan du få en aktiv rolle i at udvikle nye metoder og initiativer, der styrker kommunens samlede indkøbsstrategi.

Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring med offentlige udbud – måske fra en kommune, anden offentlig myndighed eller fra leverandørsiden – og at du trives i et miljø, hvor struktur, samarbejde og faglighed går hånd i hånd. Du har et godt blik for både de juridiske og forretningsmæssige aspekter af et udbud, og du formår at omsætte reglerne til løsninger, der virker i praksis.

Du lykkes i rollen, hvis du
  • Trives med at lede projekter og skabe struktur og fremdrift
  • Har juridisk forståelse og sans for godt købmandskab
  • Kommunikerer klart, tillidsskabende og professionelt – både skriftligt og mundtligt
  • Arbejder analytisk, systematisk og med blik for detaljer
  • Er nysgerrig og interesseret i at forstå både brugere, leverandører og kollegaer
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt og bidrage til teamets fælles læring

Vi lægger vægt på en personlighed, der kombinerer faglig dygtighed med samarbejdsevne og godt humør. Hos os hjælper vi hinanden, deler viden og skaber resultater sammen.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til både humor og faglig fordybelse.

Hos os får du
  • En alsidig og udviklende stilling med mulighed for at præge opgaver og processer
  • Et velfungerende team, hvor samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen
  • Feksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
  • Attraktive personalegoder som betalt frokostpause, flextid, adgang til Feriefondens sommerhuse og rabatordninger gennem Logbuy m.v.
  • Løbende kompetenceudvikling og deltagelse i kurser, netværk og efteruddannelse

Praktiske oplysninger
Stillingen ønskes besat 1. februar 2026.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Første samtale afholdes tirsdag den 2. december 2025, og der kan blive mulighed for anden samtale tirsdag den 9. december 2025.

Ansøgningsfrist
20. november 2025.

Vil du være med til at skabe værdi for hele Herning Kommune gennem professionelle, effektive og bæredygtige indkøb, så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Indkøb og Udbud, Dennis Steffensen på telefon 96 28 23 44 / mail Dennis.steffensen@herning.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/23de4cf6-f601-4c48-8c18-3a043f49b0cb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet