Drømmer du om at arbejde selvstændigt med opgaver indenfor vejområdet, som behandling og opfølgning af gravetilladelser og beskæringssager samt rådgivning af entreprenører m.m.? Er du serviceminded, struktureret og kan du sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen, så er du præcis den tilsynsførende medarbejder vi søger!
Dit job i hverdagen
Du vil sammen med vores nuværende tilsynsførende medarbejder, komme til at arbejde tæt sammen med kommunens vejmyndighed, med opgaver som
- sagsbehandling af grave- og rådighedsansøgninger
- rådgive entreprenører og borgere i forbindelse med ansøgning og udførsel
- tilsyn med vejarbejder, samt sikre at gravereetableringer bliver udført på en kvalitetsmæssig forsvarlig måde
- tilsyn og sagsbehandling af beskæringssager langs kommunens veje
- sikre kvaliteten og værdien af kommunes veje
Vigtigst er det, at du
- har ordenssans og er klar og tydelig i tale og skrift
- kan agere som myndighedsperson, når dette er nødvendigt
- har en serviceminded tilgang til samarbejdet med entreprenører, borgere og andre samarbejdspartnere
- kan rådgive, hvor samarbejde og den gode dialog er centralt i arbejdet
- har interesse i at sætte dig ind i de IT-programmer der er nødvendige for at kunne udføre jobfunktionen.: Vejman.dk, SBSYS-journalsystem, webgis kort, LER oplysninger og øvrige relevante IT-systemer
Uddannelsesmæssigt
Vi forestiller vi os, at vores nye tilsynsførende medarbejder har erfaring fra lignede job, entreprenørbranchen som tilsynsførende/byggeleder eller anden relevant uddannelsesbaggrund. Kørekort minimum kat. B er nødvendigt.
Du skal have følgende kurser eller være indstillet på, at tage det efterfølgende
- Vejen som arbejdsplads trin 1+2 (vej-EU)
- Reetablering af ledningsopgravninger
- Lovgivning på vejområdet
Det er vigtigt for os!
I Drift og Service vil vi være den fortrukne samarbejdspartner inden for vores fag. Vi leverer høj service og god kvalitet i opgaveløsningen til nytte for Herning Kommunes borgere og virksomheder.
Drift og Service er organiseret i en teamstruktur, hvor vi bygger på ideen om et forpligtende arbejdsfællesskab. Vi tror på at arbejde i teams, kan bidrage til at skabe en fleksibel organisation, der hurtigt kan tilpasse sig ændringer i arbejdet og opgaveløsningen.
Vi har fokus på at fremme potentialet hos vores medarbejdere gennem medbestemmelse og øget ansvarlighed. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi samarbejder tæt og bidrager aktivt på tværs af vores organisation. Det er så at sige en kultur og en måde at samarbejde og samtænke på, der bidrager til at understøtte vores daglige praksis med at løse vores kerneopgave.
Vi tager et socialt ansvar ved bl.a. at tilbyde praktikpladser til borgere, som kan stå et svært sted i livet og har brug for hjælp til at komme videre. Vi ser det som en vigtig samfundsopgave, som vi ønsker at bidrage positivt til.
Derudover fokuserer vi på de bæredygtige løsninger og bestræber os hele tiden på, at blive bedre til at minimere vores klimaaftryk.
Du skal vælge os fordi du
- ser dig selv i vores værdier:
- Vi bygger vores samarbejde på åbenhed, ærlighed og troværdighed
- Vi lykkes med vores opgaver i et stærkt arbejdsfællesskab
- Vi tror på, at medansvar, medskabelse og nysgerrighed styrker vores beslutninger og handlinger
- trives i at arbejde i teams og ser vigtigheden af vidensdeling og sparring med nærmeste kollegaer i hverdagen.
- får mulighed for at gøre en synlig forskel for borgere og virksomheder i Herning Kommune
- kommer til at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi sammen finder de gode løsninger
- bidrager positivt til udviklingen af teamsamarbejdet og vores opgaveløsning
Se mere om Drift og Service her
Det formelle
Du vil blive en del af vejområdet i Drift og Service, hvor du vil få et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i vejområdet samt Vej, trafik og byggemodning, som også er en afdeling i forvaltningen Teknik og Miljø. Du vil referere til afdelingsleder på vejområdet, Johnny Knude.
Der er tale om en 37 timers stilling.
Øvrige løn- og ansættelsesvilkår vil blive aftalt i henhold til gældende overenskomst.
Vi vil gerne byde dig velkommen 1. september 2025.
Ønsker du at høre mere om stillingen,
er du velkommen til, i uge 28, at kontakte driftskoordinator Christian Williams på telefon 21 12 34 68 / e-mail dpvcw@herning.dk eller i uge 30 og 31 og afdelingsleder Johnny Knude på telefon 20 67 42 28 / e-mail dpvjok@herning.dk.
Ansættelsesproces og datoer
Ansøgningsfristen er den 3. august 2025.
Stillingen søges elektronisk via linket på Herning Kommunes hjemmeside
Samtalerne afholdes den 7. august 2025.
Lidt om Drift & Service
Drift & Service er en del af Teknik og Miljø i Herning Kommune.
Vores vigtigste formål er at bidrage med driftsopgaver og serviceydelser, så Herning Kommune er en velfungerende kommune og et godt sted at bo og leve.
Vi er ca. 260 ansatte, og omsætter for ca.150 mio. kr. om året.
Vi arbejder med planlægning, udbud og udførelse af driftsopgaver inden for park, vej, rengøring og kantinedrift. I tæt samarbejde med borgere, virksomheder og de øvrige forvaltninger i Herning Kommune bidrager vi aktivt til at skabe et godt miljø i Herning Kommune. Vi stræber efter at være den ansvarlige og bæredygtige aktør i kommunen.
Du kan læse mere om vores driftsopgaver inden for park- og vejområdet på dette link.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Drift og Service, Hammershusvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3d98c4db-c14c-4361-8edc-5428f9ae674e