Bliv tilsynsførende hos VeterinærNord og gør en forskel for dyrevelfærd i tæt samarbejde med landmænd

dato

Vil du arbejde for dyrevelfærd og dyresundhed, i en rolle tæt på landmændene? Trives du med en varieret hverdag med tilsynsopgaver? Vi har masser af spændende opgaver og søger derfor nye kollegaer, der kan indgå i vores myndighedsarbejde og løse mange forskelligartede opgaver på tværs af fagområder – i tæt samspil med kollegaer i VeterinærNord.

Om jobbet
Som tilsynsførende hos os får du en bred vifte af forskellige tilsynsopgaver. Du kommer til at løse opgaver på tværs af vores faglige områder alt efter dine kompetencer, oplæring og de aktuelle behov.

Du bliver organisatorisk forankret i et team, men du skal forvente en hverdag med opgaver på tværs af enhedens opgaver. Afhængig af hvilket team du kommer i, vil du skulle varetage tilsynsopgaver i svine- eller kvægbesætninger, biproduktvirksomheder eller inden for transportområdet på egen hånd eller i samarbejde med dine kolleger.

Dine opgaver kan derudover blandt andet være:

  • CHR-kontrol, stikprøvekontroller i forbindelse med eksporter af dyr, hvor der bliver foretaget kontrol af lastbilen, læssetætheden m.v. og opfølgende kontrolbesøg
  • Opgaver vedrørende CKL-prøver samt anden prøveudtagning
  • Administrative opgaver, dokumentation, sagsopfølgning og journalisering i forbindelse med kontrolarbejdet
  • Dialog og vejledning med kunderne om regler og god praksis
Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund, der matcher opgaverne – evt. suppleret med relevant erfaring (fx kontrol, tilsyn, landbrug/dyr, fødevarer, laboratorie/prøvetagning eller offentlig myndighed)
  • Kan omsætte regler og lovgivning til praksis og arbejde sikkert i en myndighedsrolle
  • Har en professionel tilgang, udviser engagement og kan samarbejde, men kan også løse opgaver selvstændigt
  • Er struktureret, kan holde overblik og trives i en omskiftelig hverdag
  • Trives med kontakt til mange forskellige mennesker og fagligheder
  • Har IT-flair og er fortrolig med Office; kendskab til journaliseringssystemer som Workzone er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for oplæring
  • Kan formulere dig klart på dansk i skrift og tale. Det er en fordel, at du kan formulere dig mundtligt på engelsk
  • Har gyldigt kørekort til personbil, da arbejdet indebærer en del kørsel
Om os
VeterinærNord er en del af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi er ca. 100 medarbejdere, og vores arbejde udføres i faglige teams med hovedfokusområder såsom svin, kvæg, fjerkræ, PFAS, ABP (animalske biprodukter), transport, smådyr, avlsstationer. Vi er ofte på farten hver for sig, men vi er løbende i kontakt og sparrer om faglige udfordringer i hverdagen. Vi holder fysiske teammøder en gang ca. hver 6. uge. Vi tilbyder en åben og fri tone i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at præge din egen hverdag. Vi prioriterer en grundig oplæring, så du bliver tryg i opgaverne og lærer dine kolleger og arbejdsgange godt at kende.

Sektionsleder David fortæller om sin ledelsesstil: "Min ledelsesstil er inddragende, lyttende, motiverende og nærværende. Jeg har fokus på medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel, samt det gode samarbejde."

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling
  • Fleksibel planlægning og mulighed for at præge din egen hverdag
  • Et stærkt fagligt miljø med sparring på tværs af teams
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og samarbejde
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter relevant gældende organisationsaftale/overenskomst i staten.

Tiltrædelse 1. september 2026.

Tjenestested: Herning eller Aalborg med mulighed for eventuelt udkørselspunkt i Aarhus eller Viborg.

Vil du vide mere?
Så ring meget gerne til veterinærchef Flemming Kure Marker (tlf. 7227 5221) eller sektionsleder David Høimark Hjermitslev (tlf. 7227 5034).

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og relevant dokumentation online i vores rekrutteringssystem senest 18. juni 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtaler d. 24. juni og 2. samtaler i uge 27.

Om Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Styrelsen er til stede i hele landet og varetager mange forskellige opgaver relateret til fire centrale kerneydelser til samfundet:

  • Regulering og kontrol
  • Information og vejledning
  • Beredskab
  • Internationalt samarbejde og handel
Styrelsens arbejde bidrager til at fastholde Danmarks internationale position som et af verdens førende lande inden for fødevaresikkerhed, sund kost, dyresundhed og dyrevelfærd. Vi bidrager samtidig til at fremme internationalt samarbejde og handel.

Vi er ca. 2000 medarbejdere og tæller alt fra jurister, dyrlæger, it-specialister over ernæringseksperter til tilsynspersonale og kontoransatte fordelt over hele landet. Mindst én ting har vi alle til fælles: Vi arbejder for føden.

Læs mere på Forside - Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Herning, Rosenholmvej, 7400 Herning, Tjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bbf2ae9a-e927-4cbb-98e6-9637ab22ed4f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet