Faglig stærk teamleder, der holder af ledelsesmæssige udfordringer på både det medarbejdermæssige, administrative og strategiske plan.
Hvem bliver du en del af?
Du bliver teamleder for et fagligt arbejdsfællesskab bestående af 6 selvtilrettelæggende familieplejekonsulenter og 6 selvtilrettelæggende samværskonsulenter. Den ene af familieplejekonsulenterne er ansat med tilhørende koordinatorfunktion, og har siden 1.8.25 været konstitueret teamleder for familieplejen. Samlet er vi en personalegruppe med stærk faglighed, der vægter arbejdsmiljø og trivsel højt. Fysisk er alle medarbejdere placeret i ”HUSET” på Brændgårdvej 99 i Herning.
Familieplejen
Vi finder og matcher egnede plejefamilier/støttefamilier til børn og unge fra Herning kommune. Vi yder rådgivning, vejledning og supervision til plejefamilierne og sikrer den faglige udvikling i plejefamilierne. Vi godkender og fører tilsyn med netværksplejefamilier. I Herning kommune finder og godkender familieplejekonsulenterne ligeledes støttefamilier og timelønnede afløsere jf. §84.
Samværskonsulenterne
I støttet samvær får forældre til børn anbragt uden for hjemmet hjælp af en samværskonsulent, som guider og støtter undervejs, så samværet bliver trygt og hyggeligt for både barn og forældre. Overvåget samvær betyder, at en samværskonsulent er til stede under hele besøget og sikrer, at barnets trivsel og aftalte rammer overholdes. Begge former for samvær handler om at skabe de bedste forudsætninger for barnet – enten gennem støtte og sparring eller gennem en mere beskyttende ramme, når det er nødvendigt.
Vi ser gerne, at du som teamleder
- Har en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse og ledelseserfaring.
- Har faglighed og erfaring i arbejdet med plejefamilier og støttet og overvåget samvær.
- Er en synlig og tydelig leder som prioriterer løbende sparring til medarbejderne i dagligdagen.
- Har et anerkendende og ressourcefokuserende menneskesyn og evner at indtage et systemisk perspektiv.
- Har evnen til at holde hovedet koldt i en omskiftelig hverdag, hvor tingene løbene ændrer sig, på trods af grundig planlægning.
- Har lyst til at lede processen med implementering af relationel velfærd, i tæt samarbejde med myndighedsområdet og den øvrige ledelse.
- Har erfaring med økonomisk planlægning.
- Har evnen til at arbejde struktureret, systematisk og målrettet.
- Har interesse i at holde sig løbende ajour med lovgivningen på området.
- Har (ønskeligt) en supervisor uddannelse.
- Har gode formidlingsevner, i tale og på skrift
- Har gode IT-kundskaber og lyst til at samarbejde med vores kvalitets -og udviklingskoordinator, om journalisering, opdatering af hjemmeside og beskrivelse af arbejdsgange.
Vi kan tilbyde
- Et stærkt ledelsesfagligt fællesskab med funktionslederen på Brændgårdvej 99.
- Et team af engagerede og kompetente medarbejdere.
- Et godt tværfagligt samarbejde med de andre ambulante tilbud på Brændgårdvej 99. (Vejledningen og Vendepunktet).
- Et fagligt og udviklingsorienteret miljø bygget på viden og forskning indenfor området.
- Et godt arbejdsklima med højt til loftet og plads til humor og begejstring.
- Et tæt samarbejde med koordinatoren og ugentlige koordineringsmøder.
- Et tæt samarbejde med myndighedsrådgiverne i Herning kommune.
Døgn & Familiestøtte Herning beskæftiger i alt over 180 medarbejdere, fordelt på flere forskellige faggrupper.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Yderligere oplysninger om stillingen
For yderligere information om stillingen henvises til den vedlagte stillingsbeskrivelse.
Har du spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til Funktionsleder Anders Jonassen på telefon 51 32 11 76.
Frist
Din ansøgning, indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest den 20. oktober 2025 kl. 12.00.
Stillingen ønskes besat senest pr. 1. december 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 24. oktober 2025 mellem kl. 08.00 og 13.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Døgn & Familiestøtte, afdeling Huset, Brændgårdvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/800a48c8-6b63-4439-8ddb-2827b37a810b