Bliv sygeplejerske på Tjørringhus og gør en forskel for børn med komplekse behov

dato

Sygeplejerske til børneområdet – Tjørringhus
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med komplekse behov? Er du uddannet sygeplejerske og klar til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab? Så er det dig, vi leder efter!

Om Tjørringhus
Tjørringhus er et børn- og ungehjem med døgn- og aflastningspladser til 21 børn og unge med multiple funktionsnedsættelser og sjældne kromosomfejl. Alle har behov for intensiv pleje og støtte, og vi arbejder målrettet med udvikling, trivsel og vedligehold af færdigheder i et tværfagligt miljø.

Vi har tre afdelinger med faste personalegrupper, der arbejder ud fra det enkelte barns ressourcer og behov. Vores tilgang er præget af nærvær, omsorg og faglighed – og vi har altid fokus på at skabe meningsfulde aktiviteter og samvær.

Vi tilbyder

  • et grundigt introduktionsprogram med fokus på tre kompetenceområder: sundhedsfaglig, terapeutisk og pædagogisk arbejde
  • et fagområde med specialviden og dygtige kollegaer
  • faglige kurser og emner på årsplanen
  • et godt og tæt samarbejde med forældre
  • varieret vagtplan med fast arbejde hver anden weekend i dag- og aftenvagter og puljetimer til specialopgaver. Vi har et fast nattevagtsteam
  • en arbejdsplads i udvikling – fyldt med glade børn og unge, der elsker sjov og ballade
  • teamarbejde med faste kollegaer og tæt samarbejde med andre faggrupper
  • både tværfaglige og sundhedsfaglige personalemøder
  • madordning

Vi forventer, at du
  • kan trives i et miljø, som kan være både roligt og travlt, alt efter barnets behov
  • er en faglig sparringspartner for dine kollegaer
  • arbejder ud fra gældende instrukser og sundhedslovgivning
  • dokumenterer i CURA og følger kommunens bestillinger
  • kan varetage en bred vifte af sundhedsfaglige opgaver
  • er selvstændig, struktureret og har overblik
  • er tryg ved IT og har kørekort (du skal kunne transportere børn og unge i vores busser)
  • bidrager aktivt til faglig udvikling gennem sparring og refleksion.

Tjørringhus som uddannelsessted
Vi er en uddannelsesinstitution og modtager både sygeplejestuderende fra VIA Holstebro og pædagogstuderende. Du bliver en del af et miljø, hvor læring og udvikling er i højsædet.

Ansættelse og løn
Der er tale om en fast stilling, som udgangspunkt på fuld tid. Timeantallet kan dog aftales nærmere. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og de faglige organisationer.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne:
Ansøgningsfrist
Senest den 27. august 2025.

Samtaler afholdes fredag den 29. august mellem kl. 8.30 og 14.00.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Døgn & Familiestøtte, afdeling Tjørringhus, Gisselfeldvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/55ee661f-5ce5-4e04-a096-6b145110d311

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet