Bliv socialpsykiatrisk medarbejder og hjælp mennesker med psykisk sårbarhed i Herning

dato

Socialpsykiatrisk medarbejder til lærings- og mestringstilbud i fællesskaber og samværstilbud
Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med psykisk sårbarhed gennem forpligtende og meningsskabende fællesskaber?

Hos POLARIS Center Herning søger vi en engageret og fagligt nysgerrig kollega, der brænder for at arbejde med læring, fællesskab og recovery. Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil – og samtidig være med til at udvikle og forme en indsats, der har stor betydning for mennesker og deres recovery.

I POLARIS center Herning tager vi vare om mennesker, der for en stund har mistet navigationsevnen i dele af deres liv. Vi hjælper disse liv på vej og hjælper dem med at finde de bærende ønsker og håb for fremtiden. I samarbejdet med borgerne finder vi de mål, de gerne vil navigere efter, og støtter recovery-rejsen til det selvstændige liv udenfor den kommunale psykiatri.

Om stillingen
Du bliver en del af et tværfagligt team, der arbejder med gruppebaserede lærings- og mestringsforløb, individuelle samtaler og samværsaktiviteter for borgere visiteret til støtte efter servicelovens §79, §85 og §104. Vores tilgang er recovery understøttende, og vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst i fællesskaber, i relationer hvor de føler sig set, hørt og mødt med respekt.
Vi arbejder tæt sammen med peers – mennesker med egne levede erfaringer – som bidrager med håb, genkendelse og troværdighed i forløbene. Sammen skaber vi rammer, hvor borgerne kan tage skridt mod et mere selvstændigt og meningsfuldt liv.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • Planlægge og facilitere gruppeforløb med fokus på læring, mestring og fællesskab
  • Støtte borgere individuelt i overgangsperioder mellem gruppeforløb
  • Bidrage til at skabe og afholde samværs aktiviteter som er forpligtende og meningsfulde
  • Indgå i tæt samarbejde med kolleger, peers og civilsamfundet
  • Være med til at videreudvikle og kvalificere vores faglige tilbud og metoder
  • Dokumentere og følge op på borgernes indsatsmål i Cura

Faglige tilgange og metoder
Vi arbejder med en række anerkendte metoder, som understøtter vores recovery-orienterede praksis. Blandt andet:
  • Social færdighedstræning – til at styrke borgernes sociale kompetencer
  • Deltagerinvolverende og samskabende metoder i undervisning – hvor borgerne aktivt bidrager til læringsprocessen
  • Åben dialogisk praksis – for at fremme ligeværdig kommunikation og samskabelse
  • Etisk dilemmahåndtering – som redskab til refleksion og faglig integritet
  • Recovery Star – til at visualisere og følge borgerens udvikling
  • LA2 (Low Arousal Approach) – for at skabe tryghed og mindske konflikter
Disse metoder er med til at sikre, at vores indsatser er både fagligt funderede og meningsfulde for den enkelte borger.
Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med nogle af disse tilgange – men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på gennem oplæring, sparring og faglig udvikling.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en social-, sundheds- eller pædagogfaglig baggrund og erfaring med at arbejde med mennesker i sårbare livssituationer – særligt borgere med psykisk og social sårbarhed. Du har måske tidligere arbejdet med undervisning, facilitering eller gruppebaserede forløb, og du trives i en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og indgår i tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagligheder.
Du har en oprigtig interesse for målgruppen og møder mennesker med respekt og nysgerrighed. Du tror på, at alle har potentiale for udvikling, og du har blik for både det enkelte menneskes behov og fællesskabets betydning. Du værdsætter samarbejdet med peers og anerkender den styrke, der ligger i erfaringsviden.

Du har erfaring med at skabe meningsfulde og forpligtende fællesskaber, hvor samskabelse er i centrum. Du motiveres af at udvikle sociale færdigheder i praksis og har lyst til at bringe dine egne interesser og kompetencer i spil – fx ved at spille musik, være kreativ, spille fodbold, bygge bede og dyrke planter sammen med borgerne. Du har desuden interesse for udeliv og ser naturen som en ressource i det pædagogiske arbejde.
Du trives i en hverdag som er omskiftelig – du kan lide at have flere bolde i luften og træder gerne til, når der opstår akutte behov. Du har gode samarbejdsevner, et positivt sind og bidrager aktivt til et godt kollegialt fællesskab. Du kommunikerer klart og respektfuldt – både mundtligt og skriftligt – og har solide IT-kompetencer, som du bruger naturligt i dit arbejde.

Da undervisning og aktiviteter også foregår uden for huset, er det nødvendigt, at du har kørekort og adgang til egen bil. Stillingen er på 37 timer om ugen og ligger i dagtimerne på hverdage.

Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel. Du bliver en del af en organisation med høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og en kultur præget af tillid, åbenhed og engagement.
Hos os får du:
  • En arbejdsplads med stor fleksibilitet og plads til faglig nysgerrighed
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger, peers og ledelse
  • Mulighed for kompetenceudvikling og faglig sparring
  • Et job med både selvstændighed og fælles ansvar
  • En hverdag, hvor du er med til at skabe håb og handlekraft hos andre

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse

Tiltrædelsesdato:
15. august 2025

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er 26. juni 2025 og samtaler forventes afholdt 01. juli 2025.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Gitte Schrøder telefon 30 55 17 63.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

POLARIS Center Herning, Afd. Søndergade, Søndergade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7bb9dfaa-761f-40c4-8fea-cb96281aeb07

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook