Er du vores nye kollega?
POLARIS center Herning, afdeling Skovlyset søger snarest muligt 2 socialpsykiatriske medarbejdere med relevant uddannelse, kompetencer og erfaring indenfor psykiatri.
POLARIS center Herning er den specialiserede del af den kommunale psykiatri i Herning kommune. POLARIS center Herning består af både forebyggende tilbud herunder akuttilbud, bostøtte, dagtilbud, botilbud samt VISO-leverance til andre kommuner. Vi samarbejder med den øvrige del af den kommunale psykiatri, som befinder sig i børn og familieafdelingen, Sundhed og ældre og i Social og Beskæftigelse. I POLARIS center Herning arbejder vi med udgangspunkt i de bærende principper for recovery.
I POLARIS center Herning tager vi vare om mennesker, der for en stund har mistet navigationsevnen i dele af deres liv. Vi hjælper disse liv på vej, vi hjælper dem med at finde de bærende ønsker og håb for fremtiden. I samarbejdet med borgerne finder vi de mål de gerne vil navigere efter – disse bliver ledestjernen for recovery rejsen og et selvstændigt liv udenfor den kommunale psykiatri på sigt og hermed defineres vores kerneopgave.
Du får veluddannede kollegaer at samarbejde med. De ansatte i centret har en stor og vigtig kerneopgave, derfor er der fokus på udvikling af de ansattes kompetencer. Vi har et velfungerende læringscenter PULS, hvori vi har læringsaktiviteter der understøtter centres udvikling herigennem og medarbejderne kompetencer. Vi har et veludbygget introforløb som alle kommer igennem. Som ansat ved POLARIS center Herning bliver du dermed en del af et stort fagligt fællesskab.
Vi sætter pris på at udbygge og nytænke tilbud til borgerne, således vi hele tiden kan følge med den samfundsmæssige udvikling på området. I 2026 forventer vi at endnu 6 pladser står klar til borgere der har brug for en midlertidig indsats og af mere akut karakter. Vi ved at gode resultater i arbejdet med borgerne er med til at give trivsel til de ansatte. Derfor har vi fokus på at lykkedes med opgaveløsningen også når det betyder, at vi skal gå andre veje for at nå et godt resultat. Vores kerneopgaveforståelse er, at sikre borgernes trivsel ved at respektere og styrke selvbestemmelse samt øge og bevare selvhjulpenhed på en meningsfuld og motiverende måde. Vi arbejder med faglige tilgange og metoder der understøtter borgernes recovery rejse. De 4 overordnet er LA2, social færdighedstræning, Recovery star og Åben dialogisk praksis, disse anvender vi til at sikre borgernes stemme i de forløb de har hos os.
Lidt om stillingen
Afdeling Skovlyset består af 30 pladser, heraf er nogle midlertidige pladser. Der er tilknyttet akuttelefon som en del af det akutte beredskab til borgere med psykisk sygdom/sårbarhed, der bor i eget hjem udenfor Skovlyset, men i Herning kommune. Vi er ved at gøre os fagligt klar til skulle kunne mere ift. borgere med dobbeltdiagnoser og akutindsatser (psykiatri og misbrug). Det betyder at vi sætter fokus på, at få flere medarbejdere med en specialiseret viden ift. arbejdet med borgere i udsatte livssituationer. Vi søger medarbejdere med viden og erfaringen indenfor psykiatri og misbrug, akutpsykiatri, gerne med erfaring indenfor behandlingspsykiatri, misbrugsområdet eller socialpsykiatriske bo-enheder.
På afdelingen er der tilknyttet 2 afdelingsledere som i makkerskab leder afdelingens kerneopgave og driften. Afdelingen består desuden af 21 faste medarbejdere med forskellig faglig baggrund og en del vikarer, der har været hos os gennem lang tid. Stillingen er en fast stilling på timetal fra 37 timer i gennemsnit pr. uge. Vi arbejder med pusleplanen ift. at arbejdstidstilrettelægge, hvilket betyder at du vil have stor indflydelse på hvordan arbejdstiden planlægges. Men du skal være indstillet på at have arbejdstid weekend, helligdage og i dag og aftentiden. Der pusles en plan på plads med dine kollegaer 12 uger ad gangen. Vi ønsker at du kan se de gode perspektiver i at arbejde i Døgndækket tilbud, det giver frihed på en anderledes måde. Vi vil gå langt for at indfri dine forventninger til en god arbejdsplads, hvis det også gavner vores kerneopgave, den er vi nemlig meget motiveret at lykkedes med.
Lidt om opgaverne
Opgaverne løftes ude hos de enkelte borgere efter deres individuelle planer og aftaler for mål og øvrige indsatser. Opgaverne kan f.eks. være følgende støtteformer
- Livssituation. Samtaler i form af vejledning, undervisning, træning og praktisk afprøvning og hjælp til håndtering af den psykiske sygdom.
- Koordinering. Koordinering og støtte til at arbejde med personlige udviklings- eller forandrings mål i den personlige handleplan. Det kan være at få støtte til kontakt med offentlige instanser, venner, bekendte og pårørende eller at komme i dagtilbud
- Praktiske gøremål. Der kan ydes støtte til praktiske gøremål både i og uden for hjemmet. Det kan være rengøring, indkøb, tøjvask, mm.
- Struktur i hverdagen. Støtte til at fastholde døgnrytme, skabe overblik over dagens opgaver og støtte til at deltage i dagaktivitet.
- Økonomi. Støtte i at udvikle og fastholde evnen til at tage ansvar for egen økonomi.
- Sociale relationer. Samtaler med henblik på at opbygge og fastholde sociale netværk og funktioner til at fungere i sociale sammenhænge. At hjælpe borgeren ud i civilsamfundet.
- Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Hjælp til at håndtere egen medicin, opsøge læge og andre behandlingsmæssige aktiviteter. Samt støtte til at håndtere personlig hygiejne og fysisk sygdom.
Vi ønsker at rekruttere bredt.
Tiltrædelse efter aftale men gerne hurtigst muligt. Løn efter overenskomst.
Mere information
om stillingerne kan fås ved henvendelse til centerleder Dorte Påskesen på telefon 40 71 43 16 – helst efter kl. 16.00 / mail poldn@herning.dk eller afdelingsleder Malene Bartel Jensen på telefon 96 28 53 04 på hverdage mellem 8.00-15.00 / mail polmj@herning.dk.
Frist
Ansøgning skal ske via linket 'Søg stillingen' i opslaget.
Vi behandler ansøgninger løbende, men sidste frist for ansøgning er den 24. januar kl. 8.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
POLARIS Center Herning, Afd. Skovlyset, Skovvænget, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1e21885d-a2a8-4ff8-867e-657cd47cbc50