Bliv salgsassistent i et sjovt og engageret team hos DSB 7-Eleven

dato

Forestil dig, at du har nogle rigtig gode kollegaer, som du har det sjovt med, mens du arbejder. Hvis du kan lide at yde god kundeservice og sælge, så har vi jobbet til dig!

DSB 7-Eleven butikkerne ligger i forbindelse med togstationer i hele landet. Vores kunder pendler til og fra arbejde og skal skynde sig at have forfriskninger med til turen. Som vores nye kollega har du en vigtig rolle i at give kunderne en rigtig god rejseoplevelse!

En afvekslende arbejdsdag Dit arbejde består af at byde kunderne velkommen og sørge for en flot og præsentabel butik. Du yder god service, når du betjener kunderne, og du udfører mange forskellige opgaver, såsom bagning, rengøring, trimning og tilberedning af mad.

Vi er et engageret og mangfoldigt team, og som vores nye kollega, vil du opleve at vores tone er direkte og uformel, og at vi lægger stor vægt på sammenholdet i teamet.

Hos os får du et job

  • fyldt med service og kundekontakt fra du møder til du går hjem
  • hvor du kan udvikle dig både personligt og fagligt
  • med gode kollegaer og plads til forskellighed
Vi søger dig som vil
  • have et deltidsjob, hvor du kan gøre en forskel for både kunder og kollegaer
  • have en travl og afvekslende arbejdsdag
  • give kunderne en rigtig god service og oplevelse på deres rejse

For at du kan trives i jobbet, er det vigtigt, at du

  • kan træffe hurtige beslutninger og er vant til at tage ansvar
  • kan kommunikere på engelsk med ikke-dansktalende kunder
  • er mødestabil og åben for at tage ekstra vagter, når der er behov for det

Derudover skal du være over 18 år.

Dine arbejdstider I butikken på Herning station har vi åbent mandag til torsdag fra kl. 05:30 til 23:00, lørdag 06:30 til 23:00 og søndag fra kl. 07:30 til 23:00.

Vi søger to salgsassistenter til at arbejde henholdsvis 7,5 time pr. uge. og 20 timer pr. uge. Du vil skulle vælge hvilken stilling du søger i forbindelse med processen.

Søger du 20 timer, vil dine vagter være fra 15:00-19:00 eller 16:30-23:15 alle dage på ugen, inklusiv weekend og helligdag.

Søger du 7,5 timer om ugen, vil dine vagter være fra 05:45-13:15 om lørdagen og 06:45-14:15 om søndagen.

Løn og personalegoder I DSB bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur. Hos os er der plads til alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion.

Vi tilbyder dig gode ansættelsesvilkår, og løn efter gældende overenskomst.

Du får gode personalerabatter på udvalgte produkter, attraktivt medlemskab af PureGym, sundhedsforsikring og mulighed for gratis togkort.

Søg nu! Du søger stillingen ved at trykke på ”Søg stillingen”.

Vi modtager ikke ansøgninger via mail.

Du behøver ikke at lave et CV eller ansøgning. Du skal blot svare på en række spørgsmål. Som noget ekstra, kan du uploade en lille video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge.

Ansøgningsfristen er d. 15. maj

Ved spørgsmål kan du kontakte butikschef Mette Damkier på mail medani@dsb.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Kort & Godt A/S, Herning, Banegårdspladsen , 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/72ff530e-91ec-44db-b343-05f1499e7c5b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook