BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Brændgård søger pr. 1. december 2024 eller hurtigst muligt derefter en varm og aktiv pædagog til vores børnehavebørn, hvor formiddagen bruges sammen med vores førskolebørn. Vi søger samtidig en barselsvikar til børnehaven den pr. 1. februar 2025. Stillingerne er på 37t/ugentligt – Hvis du ønsker et lavere timetal, er der også mulighed for det. Vi venter gerne på den rette!
Børnehuset Brændgård er en selvejende integreret institution i Herning med ca. 160-200 børn. Børnehuset Brændgård består af flere vuggestue- og børnehavegrupper. Der arbejdes med Herning modellen.
I Børnehuset Brændgård skaber vi et aktivt, trygt og varmt miljø med mangfoldige udviklingsmuligheder for børnene i vores unikke rammer. Vores faciliteter er super gode med bl.a. god plads til udfoldelse.
Vores overordnede mål er i henhold til gældende lovgivning at give børnene en vifte af kompetencer, så de bliver livsduelige. Det udviklingsfremmende miljø søges skabt gennem et fokus på sprog og pædagogisk idræt, der kobles sammen med en sangprofil. Fokus er på barnets nærmeste udviklingszone, så der bliver skabt grobund for udvikling både ved det enkelte barn og i fællesskabet.
”Vi er en institution i bevægelse”
At være pædagog i Børnehuset Brændgård indebærer at:
- Du møder andre med varme
- Du har en høj faglighed, som du udmønter i den pædagogiske praksis sammen med børnene
- Du holder fokus på kerneopgaven
- Du har lyst til en aktiv dag sammen med børnene og tager del i Børnehuset Brændgårds udvikling
- Du arbejder struktureret med barnets generelle og sproglige udvikling
- Du arbejder systematisk med den nye styrkede læreplan og alle de andre ting vi arbejder med.
Vi forventer desuden, at du:
- Brænder for at understøtte de ældste børnehavebørns udvikling
- Kan se dig selv i huset og arbejde ud fra husets pædagogik
- Er idérig og sørger for at børnene får en sjov, lærerig og udviklende hverdag
- Har en positiv indstilling og et godt humør
- Har relationelle kompetencer samt et varmt, favnende og imødekommende børnesyn
- Kan fastholde strukturen og et positivt blik på barnet selv når det er svært – at du tør tage ansvaret for, at det er dig som voksen, der er garant for succesen
- Bidrager til samarbejdet gennem dine handlinger, din fleksibilitet og dit engagement
- Kan arbejde selvstændigt og bevare roen. Er handlekraftig, tager ansvar og stoler på egen formåen
- Er tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation, og har gode IT-kundskaber
- Har et godt overblik og er omstillingsparat
- Ser et forpligtende forældresamarbejde som en ressource.
Vi kan tilbyde dig arbejde i et super godt team, i et velfungerende hus, hvor der er plads til forskelligheder, og god plads til at udleve pædagogiske ideer og tiltag. Udegruppen består af flere medarbejdere og vi er primært ude af huset i vores bus.
Vil du vide mere om jobbet eller se vores hus kan du i uge 43 kontakte pædagogisk leder Mona Flaskager telefon 93 59 45 68 og i uge 44 Lone Landkildehus telefon 31 90 04 47. Ansøgning vedlagt dokumentation for tidligere beskæftigelse, sendes elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Vi indhenter oplysninger via den 5-årige straffeattest og børneattesten.
Ansøgningsfristen er søndag den 3. november 2024 kl. 20.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Brændgård, Brændgårdvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130447