Bliv organist i Hedeager Kirke og led kammerkoret NEMO

dato

Vi søger en organist pr. 1. maj 2025 eller snarest muligt herefter. Arbejdstiden er 25 timer om ugen - dog 30 timer om ugen, hvis du også vil dirigere vores kammerkor ”NEMO”.   Vi ønsker: 

  • At du spiller ved gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger
  • At du kan spille efter den danske salmebog, andre sange eller salmer
  • At du kan arbejde struktureret, selvstændigt og har indsigt i og forståelse for kirkens opgave
  • At du er indstillet på skiftende arbejdstider, weekend- og aftenarbejde, og at arbejdsmængden varierer hen over året
  • At du er udadvendt og vil indgå i et velfungerende arbejdsfællesskab med sognepræster, øvrige ansatte, menighedsråd og frivillige ved kirken
 Dine arbejdsopgaver: 
  • Traditionelle gudstjenester, børnevenlige tjenester og øvrige kirkelige handlinger
  • Morgensang hver torsdag
  • Plejehjemsgudstjenester
  • Begravelser og bisættelser i kirken og ved byens to kapeller
  • Planlægge og afholde koncerter
  • Vi ser gerne, at du har lyst og evner til dirigering at vores kor – Kammerkoret NEMO
  • Spille til Hedeageraften og sogneeftermiddage
  • Spille til konfirmandundervisning
  • Spille til lørdagsdåb og drop in-dåb
 Kirkens udstyr: 
  • Orglet er bygget af Carsten Lund i 1975. Det har 19 stemmer - heraf to rørstemmer - fordelt mellem hovedværk, rygpositiv og pedalværk
  • I kirken er der også et flygel (Yamaha C6X)
  • I sognelokalerne står et klaver (Yamaha U3).
 Vi kan tilbyde: 
  • Et tæt samarbejde med kirkens to præster, kirke- og kulturmedarbejder og kirketjenere
  • Eget kontor
  • Afløserordning med Fredens Kirke ved fravær og ferie
 Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.   Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.     Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk    Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.    Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner ved ansættelse på fuld tid). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner).  OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner).  Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.    Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Begge tal er for en stilling på fuld tid. Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 26.281,00 kr. (nutidskroner).    Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.840,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.   Ovennævnte tal er for en stilling på fuld tid. Det betyder at løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk 25/37.  Ansættelsen sker ved Hedeager kirkens menighedsråd, Gl. Kirkevej 33, Herning.  Menighedsrådet kan oplyse, at der er tre måneders prøvetid, og at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.  Send din ansøgning med relevante bilag på mail til: 9091fortrolig@sogn.dk senest mandag    den 17. marts 2025 kl. 12.
Samtaler og prøvespil forventes afholdt mandag den 24. marts i Hedeager kirken.  Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: 
  • Kontaktperson Anne-Marie Engelbøl, tlf. 2140 0781
  • Sognepræst Annette Birk-Sørensen, tlf. 5150 6648

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kirke - Hedeagerkirken (9091), Gl. Kirkevej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9b03561f-e59e-42aa-b45e-3520c6b31451

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook