Bliv nattevagt i Herning Kommunes botilbud for voksne med autisme og ADHD

dato

Vi er organiseret i et center for autismeområdet, med 50 borgere og 115 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger, under handicap-og psykiatriafdelingen.
Vi har fået to ledige stillinger, en på Mosaikken og en på Thrigesvej.

Mosaikken er et botilbud i Herning Kommune til voksne med en diagnose inden for autismespektret og ADHD. Mosaikken består af husene 1,2,3 og 4.
Thrigesvej er et botilbud til 12 voksne borgere med en diagnose inden for autismespektret, derudover tilbyder vi bostøtte til enkelte borgere i vores umiddelbare nærområde.

Borgere med en diagnose indenfor autismespektret har behov for struktur og forudsigelighed, ud fra en individuel ramme og forståelse. Vi arbejder derfor med skræddersyede dagsprogrammer og metodebeskrivelser til hver enkelt af vores beboere. Det kalder på, at du er lidt ”firkantet” på en fleksibel måde, kan organisere og synes det er fedt at være med til at vedligeholde og tilpasse en struktur, der skaber mening for borgerens hverdag. Ind i arbejdet er der rig mulighed for at bruge din faglig viden og erfaringer, idet vi hele tiden udvikler på dagsprogrammerne og metodebeskrivelserne, så de matcher hver enkelt borgers behov og kompetenceniveau.

Værdier og metoder
Det ligger os på sinde at møde hinanden med ordentlighed og åbenhed, samtidig med, at vi altid møder borgerne med accept, respekt, og faglighed.
KRAP, Low arousal og Neuropædagogikken danner basis for vores tilgang og samarbejde med borgerne. Det betyder at vi altid prøver at forholde os mentaliserende til den adfærd vi møder og herigennem undersøge mestringsstrategier sammen med borgeren.

Vores opgave er at skabe de bedste betingelser for, at borgeren oplever et liv med meningsfuldhed og trivsel. Vi er bevidste om, at det ofte vil være meget svært at bruge os selv, vores egne normer og livsanskuelser som guideline for dette. Derfor bygger vi indsatsen på en ydmyg, men tydelig tilgang.
Vi opnår dette ved at være ærlige og ordentlige overfor hinanden, så vi herved skaber et trygt og godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads med høj faglighed og et omfattende oplærings- og mentorprogram, så du er klædt godt på til opgaven før du møder borgerne.

Nattevagtens opgaver
Vi søger vågne nattevagter, som har interesse for vores borgers liv og trivsel, Du er måske uddannet Social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller har anden relevant erfaring.

Du ser ligeledes positivt på vigtigheden af at dokumentere, derudover vil det være et plus, at du har erfaring med/viden om autisme.

Dine primære arbejdsopgaver som vågen nattevagt, bliver af pædagogisk og omsorgsmæssig karakter i de tilfælde borgerne vågner eller henvender sig. Der kan også opstå behov for at hjælpe borgere med personlig pleje enten helt eller delvist.

Derudover vil du skulle varetage en del opgaver af praktisk karakter såsom madlavning, rengøring og tøjvask.

Der vil være en detaljeret beskrivelse som fortæller dig hvad du skal og du bliver naturligvis klædt på til de opgaver du skal varetage.

Der er i alt 2 vågne nattevagter på Mosaikken, hvilket betyder at en kollega aldrig er langt væk. Du bliver primært nattevagt i hus1-3, men også oplært i hus 4, for at opnå den bedste fleksibilitet i nattevagts-teamet.

Målgruppen i hus 4 er karakteriseret ved at have behov for massiv støtte og tæt kontakt til personalet i næsten alle vågne timer. Der er tale om borgere med komplekse problemstillinger indenfor autismeområdet og enkelte borgere som kan have udadreagerende adfærd.

På Thrigesvej er man alene i nattevagten, men nattevagterne på Mosaikken er altid til rådighed for sparring på telefon.

Om dig

  • Du skal kunne trives i arbejdet om natten og kunne fungere med at arbejde selvstændigt.
  • Du tilbyder et roligt nervesystem til borgerne.
  • Du trives i at arbejde struktureret og du trives med at navigere i det spillerum der skabes i strukturen, da vi ikke har metodefrihed.
  • Du skal kunne finde meningen med dit arbejde, i selv de mindste stjernestunder.
  • Du får ansvaret for forskellige praktiske opgaver, som er vigtige for at hverdagen kan fungere på tværs af alle vagtlag, så det er vigtigt at du er motiveret for madlavning, rengøring, oprydning osv.
  • Du forstår det særlige ansvar og den særlige tillid som ligger i det at arbejde selvstændigt og alene om natten.
  • Du er motiveret af at være medskaber af det gode overlap, du møder nemlig dine kolleger i overlap både når du møder ind og når du går hjem.
  • Du besidder et positivt mindset og godt humør.
Se mere om vores center på vores hjemmeside

Vi glæder os til at høre fra dig, møde dig, tale med dig, og måske ende med at tage imod dig, og inkludere netop dine personlige værdier og faglige kompetencer ind i vores hus.

Arbejdstid: ca. 22:30 til 07:30/8.15.

Ansøgning samt dokumentation for uddannelse, SKAL sendes elektronisk via Herning kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist
18. august 2025 kl. 08.00.

Vi afholder samtaler den 21. august 2025.

Tiltrædelse: 1. september 2025.

Stillingerne er på 22-33 timer/ugen med mulighed for fuld tid.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse mellem 8-16 til:
  • Uge 28-29 Afdelingsleder Søren Vendelboe Høj på telefon 61 93 77 14
  • Uge 30 Centerleder Charlotte Hald Madsen på telefon 22 44 38 79
  • Uge 31-32 Afdelingsleder Dennis Thiesen på telefon 61 93 77 05

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mosaikken Bohuset, Ringkøbingvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c3916e1f-f35e-4347-a8c2-2c0150489189

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook