Bliv mekaniker hos Beredskabsstyrelsen Midtjylland og vedligehold kritiske beredskabsressourcer i dynamisk miljø

dato

Har du lyst til at være en del af en enhed, der arbejder med spændende og alsidige reparations- og vedligeholdelse opgaver på køretøjer og materiel, og derigennem være med til at sikre, at Beredskabsstyrelsens nationale og internationale opgaver løses optimalt, så har vi måske en stilling til dig!

Om os

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med indflydelse i et dynamisk miljø på værkstedet ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Værkstedet hører under Logistikcenter Materiel og International Indsats, der er meget bredt engageret i alle facetter af Beredskabsstyrelsens operative beredskab. Det betyder, at der stilles store krav til værkstedets evne og vilje til at støtte op omkring Beredskabsstyrelsens nationale og internationale beredskab. Det betyder, at alle medarbejdere ved værkstedet skal være klar til at støtte op omkring mange af de øvrige funktioner ved logistikcentret, når det er nødvendigt. Opgavernes natur betyder, at logistikcentret er kendetegnet ved et engageret og kompetent kollegateam, hvor der hersker stor respekt om den enkeltes kompetencer og bidrag.

Værkstedet løser alle former for reparations- og vedligeholdelsesopgaver på køretøjer og materiel. Med baggrund i logistikcentrets rolle i udvikling og opbygning af Beredskabsstyrelsens materielkapaciteter, deltager værkstedets medarbejder også i disse projekter, når det er nødvendigt.

Om stillingen

Hovedparten af dit daglige arbejde bestå i reparations- og vedligeholdelses arbejde på Beredskabsstyrelsens nationale og internationale materiel herunder:

  • Reparations- og vedligeholdelsesopgaver på lastbiler og personvogne
  • Reparations- og vedligeholdelsesopgaver på såvel nationalt som internationalt materiel
  • Akutte reparationsopgaver i felten under assistancer og øvelser
  • Periodiske eftersyn af køretøjer og materiel
  • Klargøring af køretøjer til ekstern reparatør
Om dig

Vi ser helst at du er uddannet auto- eller lastvognsmekaniker, men har du en anden type mekaniker uddannelse er du stadig meget velkommen til at søge. Derudover vil det være en fordel, hvis du har certifikat til gaffeltruck og kørekort til kategorierne B og C.

Som person forestiller vi os, at du:

  • Er hjælpsom af natur og god til at samarbejde
  • Er iderig, kreativ og en dygtig håndværker
  • Har sans for kvalitet og fokus på slutbrugeren
  • Er omstillingsparat, og klar til at anvende dine kompetencer bredt
  • Er selvkørende og kan tage selvstændigt initiativ, når det er påkrævet
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er begrænset til udgangen af 2026.

Arbejdsstedet er i Herning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende værkstedsleder Rasmus Tylvad på telefon 5114 3883 eller logistikcenter chef Lene Østergaard på telefon 2325 2752.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542. Jeg holder ferie fra 17.07.2026 til og med 09.08.2026.

Ansøgningsfristen er den 24. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Stillingen er tidsbegrænset og løber til udgangen af 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Beredskabsstyrelsen

I Beredskabsstyrelsen arbejder vi med at forebygge og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan påvirke danskernes tryghed.

Hos Beredskabsstyrelsen går faglig stolthed og høj trivsel hånd i hånd; vi skaber rammerne for et sundt arbejdsmiljø med plads til balance, tæt sparring og en uformel omgangstone midt i vigtige samfundsopgaver.

Vi råder bl.a. over operative kapaciteter til lands og til vands samt ekspertberedskaber, som vi indsætter, når andre myndigheder har brug for støtte ved større og samfundskritiske hændelser. Vi har også en række myndighedsopgaver, som bl.a. består i at understøtte og uddanne det statslige og kommunale redningsberedskab samt øvrige beredskabsaktører. Vi varetager også opgaver inden for beredskabskommunikation og sejladssikkerhed i danske og grønlandske farvande og kan indsættes internationalt.

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med cirka 1.000 ansatte fordelt over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver. Vi arbejder hver dag målrettet for at være en skarp og tidssvarende beredskabsaktør, der skaber tryghed for Danmark. Det gør vi med afsæt i vores tre pejlemærker:

• Vi holder os skarpe på fagligheden

• Vi er altid klar til indsats

• Vi passer på hinanden og prioriterer samarbejdet



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Beredskabscenter Midtjylland, H. P. Hansensvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0a524e70-3451-4b87-b1b3-e6a7ed48afa6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler