Bliv leder for materiel og munderingsdepotet ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland

dato

Er du en stærk og motiverende leder med blik for struktur, overblik og mennesker? Har du mod på at stå i spidsen for Materiel og Munderingsdepotet, under enheden Drift & Beredskab, der spiller en afgørende rolle i det nationale og internationale beredskab? Så er det måske dig, vi søger som leder for Materiel og Munderingsdepotet ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

Om os

Beredskabsstyrelsen Midtjylland er Beredskabsstyrelsens operative afdeling i Herning, og udgør det statslige overbygningsberedskab i Midtjylland. Primæropgaven er operativt beredskab, herunder uddannelse af ca. 120 værnepligtige redningsspecialister om året, samt udvikling og vedligeholdelse af uddannelserne for ca. 125 frivillige.

Logistikcenter Materiel og International Indsats understøtter Beredskabsstyrelsen Midtjyllands daglige drift på det samlede materiellogistiske område i forbindelse med beredskab og uddannelse af værnepligtige og frivillige. Logistikcentret bidrager bl.a. til udvikling og opbygning af nye operative kapaciteter til hele Beredskabsstyrelsen. Herudover arbejder vi med internationalt beredskab og forestår udvikling og vedligeholdelse af Beredskabsstyrelsens internationale kapaciteter, ligesom klargøring og deployering af materiel og udstyr til Beredskabsstyrelsens internationale operationer.

Drift & Beredskabs enheden er én af tre enheder under Logistikcenter Materiel og International Indsats, som understøtter Beredskabsstyrelsen Midtjyllands operative beredskab og uddannelsesaktiviteter. Logistikcenteret har ca. 20 medarbejdere med stærke fagligheder og en fælles ambition om at levere et professionelt og velfungerende beredskab. Enheden har en nøglefunktion i forhold til at sikre materiel og mundering.

Om stillingen

Stillingens indhold består af ledelse, planlægning og lejlighedsvis sagsbehandling, ligesom at der kan forekomme formidling og undervisnings situationer. Opgaverne relaterer sig hovedsageligt til det nationale beredskab, hvor omdrejningspunktet er at understøtte det operative virke gennem solide og veldokumenterede logistiske løsninger.

Centrale opgaver i stillingen vil være:

  • Daglig ledelse af materiel og munderingsdepotets medarbejdere
  • Planlægning og strukturering af opgaver og ressourcer
  • Udvikling og opdatering af styringsværktøjer og processer
  • Koordinering af opgaver på materiel og munderingsområdet
  • Sagsbehandling og dokumentation i relation til enhedens drift
  • Bidrage til ledelsesteamet og den samlede udvikling af logistikcenteret
Det er en fordel, hvis du har kendskab til DeMars og de administrative systemer i Beredskabsstyrelsen. Hvis du mangler visse administrative kompetencer, forventes du at være indstillet på efteruddannelse.

Du vil desuden indgå i Beredskabsstyrelsens døgnvagtsordning, og mangler du kompetencer til vagthavendefunktionen, skal du være parat til at tage den nødvendige uddannelse. Der vil tillige være mulighed for at indgå i Beredskabsstyrelsens internationale beredskab.

Som leder vil du have et stort ansvarsområde, som kræver, at du kan have flere bolde i luften på samme tid, samt at du har en god planlægnings- og prioriteringssans. Du skal evne at arbejde struktureret og i samarbejde med øvrige ledere.

Du skal fungere som daglig leder af vores Materiel og Munderingsdepot, være ansvarlig for planlægning af medarbejdernes arbejdstid samt prioritering af opgaverne. Du vil i den forbindelse have en stor grad af frihed til at sætte dit præg på, hvorledes arbejdet organiseres og prioriteres.

Om dig

Du har gode samarbejdsevner og lederegenskaber, som du aktivt bruger til at motivere og skabe forståelse for opgaven. Du er en energisk, udadvendt og engageret person, som professionelt og med respekt for medarbejderne og opgaven, kommer i mål med enhedens opgaver. Du skal være i stand til lede med respekt og anerkendelse blandt erfarne folk, der også løser deres opgaver selvstændigt. Du evner at forstå medarbejderens udfordringer og behov, samtidig med at du bevarer overblikket og arbejder struktureret og fremsynet.

  • Har solide lederevner og trives med personaleansvar
  • Har evnen til at strukturere, planlægge og prioritere i en travl hverdag
  • Er anerkendende og tydelig i sin ledelsesstil
  • Har respekt for medarbejdernes faglighed og evner at skabe motivation og følgeskab
  • Kan indgå i et ledelsesteam og samarbejde tæt med øvrige ledere
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde i en operativ og beredskabspræget organisation
Vil du stå i spidsen for en stærk enhed, hvor samarbejde, faglighed og beredskab er i centrum – og hvor du som leder, virkelig kan gøre en forskel?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6. januar 2025 indgået mellem Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Herning, ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Logistikcenter Materiel og International Indsats Erik Breum på telefon 53774354 eller næstkommanderende Anders Bo Pedersen på telefon 2536 9508.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Personelkommandoen på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 8. maj 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. juni 2025, eller snarest muligt

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Beredskabscenter Midtjylland, H. P. Hansensvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ce84248d-c3b2-4221-988a-61bbcb83013f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook