Bliv læsevejleder på Herningsholmskolen i Herning

dato

Herningsholmskolen søger en uddannet læsevejleder til en fast stilling med tiltrædelse 1. november 2025.

Herningsholmskolen er placeret i Herning by med ca. 550 glade elever, hvoraf ca. 65 elever går i vores specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og ca. 85 elever på vores afdeling på Holtbjerg. På skolen er vi ca. 90 ansatte fra forskellige faggrupper. Vi er ved at bygge ny skole, som vi flytter over i sommeren 2026.

Vi søger en læreruddannet læsevejleder, der kan indgå i vores PLC team sammen med skolens øvrige vejledere, heraf tre andre læsevejledere. Vi har brug for, at du, ud over de mere almindelige læsevejledertimer, har lyst til at undervise i basisdansk, da vi har en lille gruppe af elever, der har været i Danmark under to år og dermed er berettiget til basisdansk. Med tiden forestiller vi os, at du også får nogle fagfaglige timer, f.eks. et danskhold, men dette bliver måske først til sommerferien 2026.

Skolen er kendetegnet ved, at vi vægter fællesskabet højt, vi prioriterer faglighed og oplever forskellighed som en væsentlig styrke. På skolen er der en venlig og hjertelig omgangstone mellem elever, forældre og personale, mellem kolleger indbyrdes og mellem ledelse og medarbejdere, hvilket vi oplever som en forudsætning for trivsel for både børn og voksne.

Du skal være rummelig, samarbejdsvillig og god til at kommunikere med elever, forældre, kolleger og ledelse. På alle klassetrin er der tæt samarbejde med årgangens andre faglærere, og det forventes derfor, at du er villig til at dele og drøfte dine erfaringer med dine kolleger.

Læs mere om skolen på skolens hjemmeside www.herningsholmskolen.aula.dk

Du er velkommen til at komme og se afdelingen, og eventuelle besøg eller yderligere information kan aftales med skoleleder Lone Krog på telefon 40 41 44 49.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 24. september fra kl. 14.00.

Ansøgningsfrist den 21. september 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herningsholmskolen, Sjællandsgade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d374109e-a3f8-4858-9716-cbb57cc64167

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet