Forestil dig en elevplads, som vil åbne døre for dig til mange forskellige jobmuligheder med meningsfulde arbejdsopgaver, og hvor du kan udvikle dig både fagligt og ikke mindst personligt. Vores slogan er: Her er alle muligheder åbne, så grib den og send en ansøgning.
Vi søger nye kontorelever pr. 1. september 2026.
Lidt om at være elev hos os
Vi er en stor arbejdsplads med mange forskellige arbejdsopgaver, hvor dagene sjældent er ens.
De bedste til at fortælle, hvordan det er at være kontorelev i Herning Kommune, er eleverne selv
- Der er meget fokus på, at jeg som elev har det godt og føler mig som en del af afdelingen
- Jeg oplever god atmosfære på arbejdspladsen samt plads til diversitet. Derudover er der garanti for en fleksibel arbejdsplads med masser af plads til udvikling og gode muligheder for en karriere efter endt uddannelse.
- Kollegaerne er rigtigt gode til at tage udgangspunkt i den enkelte og dennes faglige og personlige kompetencer. På den måde bliver man udfordret og arbejdet bliver sjældent kedeligt, men man bliver ikke kastet ud i noget, som man ikke føler sig klædt på til.
En elevansvarlig siger: vi er ambitiøse og vores elever er en del af afdelingen på lige fod med os andre.
Du bliver en del af et kollegialt fællesskab både i din afdeling og med de andre kontorelever. I løbet af dine to år som elev kommer du til at arbejde i to forskellige afdelinger, så du får mulighed for at lære lidt af hvert.
Du får et fællesskab med de 11 andre kontorelever i kommunen med både fagligt og socialt samvær. Der er også spændende studieture til København og Bruxelles.
Din arbejdsdag kan indeholde
- Samarbejde med kolleger i både din egen afdeling men også andre afdelinger
- Koordination, planlægning og opfølgning på dine opgaver, som kan være indenfor sagsbehandling, personaleadministration, sekretæropgaver, IT, økonomi og indkøb m.v.
- Kommunikationsopgaver både skriftligt og mundtligt med borgere, kollegaer og andre samarbejdspartnere
- Ansvar for særlige områder - i takt med at du udvikler dig
Det vil også være muligt at deltage i afviklingen af valg f.eks. folketingsvalg, hvis det bliver udskrevet i din elevtid.
Hvad kan du blive bagefter?
Ofte bliver nogle elever ansat hos os efter endt uddannelse, det kan f.eks. være hos Børn og Unge, Sundhed- og Ældre, Kultur og Fritid, Teknik og Miljø eller noget helt femte. Listen med afdelinger er længere, ja faktisk har vi lige nu kontorelever fordelt på 10 forskellige afdelinger, og samtlige steder er der medarbejdere, som tidligere er uddannet kontorelev.
Du kan også videreuddanne dig, når du er færdigudlært med blandt andet en kommunom eller tage akademifag. Mulighederne er mange.
Hvem er du?
Vi håber, du som person genkender dig selv i nogle af følgende udsagn
- Jeg er ansvarlig og nysgerrig
- Jeg er pligtopfyldende, arbejder struktureret og er læringsvillig
- Jeg kan godt lide at yde en god service
- Jeg er god til relationer og ser mig selv som en teamplayer
- Jeg er klar til at udvikle mig selv sammen med mine kollegaer
Det vigtigste er, at du har lyst og gå-på-mod til at lære nyt!
De formelle adgangskrav til dig som kontorelev
Inden uddannelsen starter, skal du have bestået en af disse ungdomsuddannelser, som du sender med din ansøgning:
- EUX Grundforløb 2 med adgang til kontoruddannelsen (20 uger)
- HHX
- STX, HTX, HF med et 5 ugers EUS-forløb inden for kontor
Hvis du er over 25 år, skal du have lavet en realkompetencevurdering (RKV).
Læs mere om adgangskrav og elevforløb på Uddannelsesnævnet.dk
Du kan også kontakte uddannelsescenter Holstebro på telefon 99 12 22 22, hvis du har spørgsmål til adgangskrav til uddannelsen.
Du får gode arbejdsforhold som kontorelev i Herning Kommune.
Vi tilbyder dig et hovedforløb på op til 2 år, hvor du veksler mellem praktikperioder hos os og de skoleophold, som uddannelsen kræver. Skoleopholdet er på UCH i Holstebro og er i alt 15 uger fordelt på 2 år. Du vil have mulighed for at følges med de andre kontorelever fra Herning Kommune.
Din ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause. Du får løn under din uddannelse ifølge overenskomst. Er du over 25 år, får du voksenelevløn og på nuværende tidspunkt ligger månedsløn omkring 25.000 + 4.300 i pension. Er du under 25 år, får du ca. 16.400 + 2.800 kr. i pension om måneden.
Hvordan søger du?
Skriv gerne lidt om din motivation for at søge ind på kontorelevuddannelsen og hvorfor vi lige netop skal vælge dig.
Send også et CV og dine uddannelsespapirer. Din ansøgning skal sendes elektronisk via linket her på siden.
Ansøgningsfrist
Den 1. marts 2026 kl. 23.59 er der ansøgningsfrist.
Og vi holder ansættelsessamtaler den 10. og 11. marts fra kl. 8.00-15.00 begge dage. Her vil nogle af kontoreleverne også deltage og du har mulighed for at stille spørgsmål.
Spørgsmål
Du er meget velkommen til at ringe til kontorelev Tove Johnsson på telefon 96 28 41 11 og/eller kontakte Natasja Jensen på telefon 96 28 25 77. Eller du kan ringe til uddannelsesansvarlig Charlotte Solgaard på telefon 24 41 42 59.
Kontakt os endelig hvis du ønsker en rundvisning eller kom til åbent hus den 19. februar kl. 16.00-17.00, hvor vi fortæller om uddannelsen og især elevtiden, samt byder på en let forplejning. Arrangementet finder sted i kantinen på rådhuset, benyt gerne indgang A ud mod torvet i Herning og følg trapperne op på 3. sal.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/131286a0-3310-463c-b743-a2bb107c833c