Bliv køkkenleder på Hammerum Fri- og Efterskole og vær med til at forme madkulturen og skolens fællesskab

dato

Vi søger en køkkenleder, der ønsker at stå i spidsen for køkkenets daglige drift, og som samtidig har lyst til at være en aktiv del af skolens liv og fællesskab.  

Hammerum Fri- og Efterskole er en kombineret skole med tilhørende børnehave. Vi er et levende skolemiljø, hvor fællesskab, ansvar og nærvær går hånd i hånd. Måltidet spiller en central rolle i skolens liv, og vores køkkenteam laver hver dag sund, varieret og hjemmelavet mad til ca. 200 børn og unge samt 72 ansatte. Efterskoleeleverne deltager i køkkenarbejdet som en del af deres ophold, og køkkenet er derfor også et vigtigt pædagogisk arbejdsfællesskab. 

Arbejdsopgaver: 

  • Pædagogisk samarbejde omkring efterskoleelever 

  • Daglig personaleledelse  

  • Ansvar for udviklingen af køkkenet og skolens madkultur 

  • Ansvar for køkkenets drift, herunder menuplanlægning, indkøb, økonomistyring, rengøring, arbejdsgange og vagtplaner/arbejdstid  

  • Ansvar for kvalitet, service og hygiejne  

  • Vært og tovholder for forplejning ved arrangementer og udlejning i samarbejde med skolens ledelse 
     

Vi forestiller os, at 

  • Du møder børn og unge med anerkendelse, tydelighed og nærvær  

  • Du er med til at skabe en hverdag, hvor samarbejde og arbejdsglæde er i fokus 

  • Du går forrest fagligt og har lyst til at deltage i den daglige produktion  

  • Du trives i et fleksibelt arbejdsmiljø og kan samarbejde på tværs af faggrupper 

  • Du har en relevant faglig uddannelse 

  • Du trives med skiftende arbejdstider, herunder aften- og weekendarbejde  
     

Vi tilbyder 

  • En hverdag med skønne børn og unge mennesker, hvor måltiderne er en vigtig ramme for trivsel, gode relationer og fællesskab 

  • At blive en del af et velfungerende køkkenteam på 6 kollegaer, som vægter en åben dialog, sparring og samarbejde højt 

  • Mulighed for at sætte dit præg på køkkenets udvikling og skolens madkultur  

  • Et tæt samarbejde med skolens ledelse og øvrige medarbejdere 

  • En arbejdsplads kendetegnet ved stort engagement, høj grad af nærvær og et stærkt kollegialt fællesskab. 

Praktiske oplysninger  

  • Ansøgningsfrist fredag den 6. februar 2026.   

  • Ansøgning med CV, referencer og eventuelle udtalelser uploades sikkert som en samlet PDF-fil via dette link: www.kortlink.dk/2tven

  • Ansættelsessamtaler forventes i uge 8.  

  • Tiltrædelse af stillingen kan ske efter aftale i perioden fra 1. april 2026 til 31. maj 2026.   

  • Løn efter kvalifikationer.   
     

På vores hjemmeside www.hamme.dk og www.hammerumfriskole.dk kan du læse mere om os.  

Har du spørgsmål eller lyst til at besøge skolen, kan du kontakte forstander Kristina Thygesen på tlf. 97116234/42321106.  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

HAMMERUM FRI- OG EFTERSKOLE, Tornebuskvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1c1ddfe1-888b-4813-a7f2-3414b4c4df32

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet