Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi søger en IT-supporterelev til Herningsholm IT-center. Du kommer til at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø i en rummelig og foranderlig organisation, som stiller krav til din lyst og evne til at arbejde i teams og tage medansvar i den daglige drift. Du får en bred uddannelse, da vi spænder over mange områder.
Efter introduktionsperioden til vores systemer bliver du en del af vores supportteam.
Om Herningsholm IT-center
Herningsholm IT-center håndterer IT-driften for adskillige uddannelsesinstitutioner. Dette betyder, at IT-centret i dag har mere end 40.000 registrerede brugere. IT-centrets 25 medarbejdere er organiseret i tre grupper:
• Intern-IT, der varetager følgende opgaver:
o Hotline, som modtager, prioriterer og fordeler alle opgaver
o Supportteamet, der varetager opgaver vedrørende opstilling og vedligeholdelse af arbejdsstationer samt brugersupport internt og eksternt
• Ekstern-IT, der er ansvarlig for drift af servere og netværk samt gennemførelse af IT-projekter internt og eksternt
• DPO-teamet, som varetager persondatarelaterede opgaver internt og eksternt.
Dine primære opgaver vil være:
• Installation af programmer
• Brugerhjælp
• Opsætning af IT-udstyr og telefonsupport
• Du vil, når du har den nødvendige erfaring, deltage i Hotline-funktionen, herunder prioritering, koordinering og delegering af opgaver
• Du vil, når du har den nødvendige erfaring indgå i supportteamets serviceleverancer til IT-centrets eksterne partnere.
Vi søger en elev, der
• har gennemført grundforløbets 2. del på datauddannelsen med et godt resultat
• har interesse for at arbejde i et stort og alsidigt IT-miljø med mange udfordringer
• er en teamplayer, men også kan arbejde selvstændigt, når det gælder
• brænder for arbejdet med IT og søger på eget initiativ løsninger, når du støder på problemer, som du ikke umiddelbart selv kan løse
• har gode kommunikations- og koordineringsevner
• fungerer godt i pressede situationer og er klar til at give den en ekstra ”skalle”, når der er behov for det
• har kørekort og har det fint med at arbejde på skiftende arbejdspladser
• er serviceminded og er indstillet på at levere den tryghed og service, som kendetegner IT-centret
• i det hele taget er omhyggelig og ansvarsbevidst med dig selv og det du leverer.
Vil du vide mere
er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulrik Goul Bentsen på 2542 4810.
Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. juli 2025 eller efter aftale.
Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist og ansættelsesprocedure
Der er ansøgningsfrist den 28. marts 2025 kl. 9.00. Samtaler forventes afholdt løbende.
Du kommer i betragtning til jobbet ved at sende ansøgning og relevant dokumentation via knappen "søg jobbet". Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.
Herningsholm er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Læs mere om Herningsholms værdier og vores sexismepolitik på vores hjemmeside her: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Herningsholm IT-center er en del af en veldrevet uddannelsesinstitution med ca. 2.400 årselever og ca. 430 ansatte med adresser i Herning og Ikast. Vi udbyder en bred vifte af forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse og kursusvirksomhed.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Lillelundvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fb7dd9e7-fe03-456e-a648-1d5e0281f9a5