Ser du solstråler i børn?
– i så fald håber vi, at du har lyst til at være en del af et fantastisk dejligt dagtilbud fuld af skønne børn og kolleger!
Børnehuset Solstrålen søger to nye kolleger til faste stillinger på 37 timer ugentligt – evt. færre timer, hvis det ønskes.
Den ene stilling er som udgangspunkt med arbejdssted i vores skønne udebørnehave Skoven, og den anden er i vores ældstegruppe, Dino.
Da man i Børnehuset Solstrålen ansættes i den samlede institution, så kan timer efter ønske eller behov også foregå i én af vores øvrige afdelinger. Tiltrædelse 1. februar 2026, – men vi venter gerne på den rette kandidat.
Hvem er vi?
Solstrålens motto er: "Vi ser solstråler i børn", fordi det er vigtigt for os, at barnet har voksne omkring sig, som fokuserer på det, der lykkes, og som ser barnets fulde udviklings- og læringspotentialer.
Vi er optagede af didaktik og at skabe relevante læringsrum og gode deltagelsesmuligheder for alle børn, og vi ønsker os voksne, som er nærværende i relationen og engagerede i legen.
Børnehuset Solstrålen er et kommunalt og aldersintegreret dagtilbud med børn fra 0 - 6 år. Vi er placeret på fire matrikler – fysisk adskilt fra hinanden, men indenfor en radius af få km; vuggestuen Bakken, børnehaven Engen, naturbørnehaven Skoven og førskolegruppen, Dino-gruppen, som er placeret på Lundgårdskolen.
Vi har pt. plads til ca.185 børnehavebørn og 75 vuggestuebørn. Som ansat i Børnehuset Solstrålen vil du blive en del af en samlet medarbejderstab på knap 50 medarbejdere, to pædagogiske ledere og en institutionsleder. Selvom vi primært hører til i hver vores afdeling, så gør vi en dyd ud af at samarbejde og have det godt sammen på tværs, og vi deler dygtige pædagoger med særlige kompetencer indenfor fx sprog og AKT.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en indholdsrig hverdag fuld af spændende faglige udfordringer, på en arbejdsplads, hvor
- vi sætter børnene først,
- vi prioriterer tid til pædagogisk forberedelse, faglig sparring og teamsamarbejde. Og hvor
- vi giver gode muligheder for relevant kompetenceudvikling.
Vi har en ledelse, der er optaget af at være tæt på og tage ansvar ind i den pædagogiske praksis, men også i de driftsmæssige opgaver, så din faglighed kan komme bedst muligt i spil blandt børn og forældre. Det kan bl.a. afspejles i løbende trivselssamtaler, hvor vi tjekker ind i det du optages af, noget vi som ledelse ser, det der kan udfordre eller det du ønsker hjælp til - og så finder vi sammen en vej.
Hvem er du?
- Du er pædagoguddannet, fagligt velfunderet og optaget af kerneopgaven. Du har et godt overblik, kan arbejde selvstændigt og velorganiseret med dine opgaver. Din pædagogiske praksis tager udgangspunkt i det, som din børnegruppe kalder på.
- Du er vild med børn og har lyst til at gå foran og være rollemodel i den pædagogiske hverdag. Du brænder for legen og elsker at hjælpe børnene på vej i den. Du er tryghedsskabende og udviser nærvær og anerkendelse i relationen til barnet.
- Du praktiserer et inkluderende børnesyn. Du prioriterer børnefællesskaberne og adgangen hertil højt. Du trives med at tage ansvar, også for børn, som har brug for en ekstra hånd for at få deltagelsesmuligheder.
- Du er robust og har en positiv tilgang til livet og grundlæggende tillid til menneskerne omkring dig. Du forstår betydningen af et godt team og forældre-samarbejde og er selv med til at skabe det, bl.a. gennem en nysgerrig og anerkendende tilgang, dialog, humor og fleksibilitet.
Ansøgningsfrist
søndag den 14. december 2025.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 17. december 2025.
Spørgsmål til stillingerne
kan rettes til institutionsleder Viki Hilmand på telefon 22 11 28 57.
Løn efter gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Solstrålen, Frijsenborgvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8732056f-31c8-4137-a2b0-48282b179811