Bliv en del af Vestervangskolen som klasselærer i enten indskoling eller mellemtrin

dato

Vestervangskolen er midtbyskolen i Herning. Du bliver en del at et fællesskab med 80 kollegaer og ca. 500 elever fra 0.-9. klasse, samt en specialklasserække med generelle indlæringsvanskeligheder. Derudover har vi en SFO med omkring 200 børn.

Skolen er en gammel byskole fra 1882, som har gennemgået en renovering, hvor også vores udearealer er renoveret, så der er god plads til leg, undervisning og trivsel for alle.

Vi søger vikariaterne fra den 1. august 2025.

Vikariat 1: Indskoling

  • Klasselærer
  • Dansk
  • Billedkunst

Vikariat 2: Mellemtrin
  • Klasselærer
  • Dansk
  • Natur/teknologi

Er du uddannet lærer med menneskelig varme og humor? Har du lyst og vilje til at gøre en forskel for eleverne? Så har vi jobbet til dig på Vestervangskolen i Herning.

Det er en forudsætning, at du er uddannet lærer. Derudover lægger vi vægt på, at du
  • har fagdidaktisk kompetence
  • har relationskompetence
  • har klasseledelseskompetence
  • er loyal overfor fælles beslutninger

Du vil som lærer på Vestervangskolen blive en del af et godt og hjælpsomt kollegaskab, hvor der er en uformel omgangstone og godt humør. Vi har en fælles pædagogisk platform (et læringshjul), som er omdrejningspunkt for vores professionelle arbejde. Vi er organiseret i teams, som betyder, at du indgår i et fagligt og kollegialt fællesskab om dit lærerarbejde.

På Vestervangskolen vil du opleve en skole, som er kendetegnet ved en åben dialog og et godt samarbejde mellem alle skolens aktører: Elever, forældre, lærere, pædagoger, skolebestyrelse og ledelse.

Lyder det som noget for dig, så indsend en elektronisk ansøgning og vedlæg relevante bilag, herunder uddannelsesbevis og CV.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om skolen på Vestervangskolens hjemmeside

Og du er meget velkommen til at ringe til viceskoleleder Brian Hänsch på telefon 30 24 48 89 eller skoleleder Claus Wandall på telefon 93 59 50 55.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 16. juni 2025 fra kl. 15:00.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 11. juni 2025 kl. 23.59.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børn og Forebyggelse, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c3ebd591-9e40-4912-b739-bcd2fc17447b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook