Bliv en del af vejtilsynsteamet hos Herning Kommune

dato

Kan du lide at færdes på vejene? Og trives du godt i det fri? Så har vi jobbet til dig!

Vi mangler dig på holdet i Drift og Service, hvor du vil blive tilknyttet vores team for vejtilsyn.
Så hvis du trives godt i et team og har den grundlæggende indstilling, at et teamsamarbejde er stærkere end summen af individuelle løsninger, så glæder vi os til at få dig med på holdet.


Dit job i hverdagen
Som medarbejder hos Drift og Service vil arbejdsopgaverne være meget varierende.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Tilsyn af kommunes veje og tilhørende arealer, hvor opgaverne har forskellige fokus hen over året.
  • Indmelding af observerede skader som du ikke selv kan løse.
  • Vedligeholdelse af vejnettet indenfor dit geografiske område.
  • Hjælpe dine kollegaer når det er nødvendigt, og en opgave har brug for mere end en person.
  • Deltage med hjælp ved akutte skader efter behov, også efter normal arbejdstid.
  • Deltagelse i vintertjenesten.

Uddannelsesmæssigt forestiller vi os, at du har en håndværksmæssig uddannelse / anden faglig relevant uddannelse eller erfaring fra lignende stilling.

Vigtigst er det, at du
  • Er nysgerrig på at tilegne dig ny viden, men bidrager også med din viden og erfaring.
  • Trives med at navigere imellem at skulle færdes på egen hånd dele af din arbejdsdag og være en del af teamet, hvor det forventes du ligeledes tager ansvar for at bidrage til løsningen af de opgaver I er fælles om.
  • Er struktureret og har øje for detaljerne.
  • Er fleksibel, og parat til at tilpasse dig skiftende arbejdssituationer.
  • Er indstillet på at IT er en del af værkstøjkassen for at kunne løse dine opgaver
  • Har flair for maskiner og deres vedligeholdelse
  • Har kørekort til minimum kategori B/E, hvilket er en forudsætning for at kunne varetage stillingen.

Det er vigtigt for os!
I Drift og Service vil vi være den fortrukne samarbejdspartner inden for vores fag. Vi leverer høj service og god kvalitet i opgaveløsningen til nytte for Herning Kommunes borgere og virksomheder.

Drift og Service er organiseret i en teamstruktur, hvor vi bygger på ideen om et forpligtende arbejdsfællesskab. Vi tror på at arbejde i teams, kan bidrage til at skabe en fleksibel organisation, der hurtigt kan tilpasse sig ændringer i arbejdet og opgaveløsningen.
Vi har fokus på at fremme potentialet hos vores medarbejdere gennem medbestemmelse og øget ansvarlighed. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi samarbejder tæt og bidrager aktivt på tværs af vores organisation. Det er så at sige en kultur og en måde at samarbejde og samtænke på, der bidrager til at understøtte vores daglige praksis med at løse vores kerneopgave.

Vi tager et socialt ansvar ved bl.a. at tilbyde praktikpladser til borgere, som kan stå et svært sted i livet og har brug for hjælp til at komme videre. Vi ser det som en vigtig samfundsopgave, som vi ønsker at bidrage positivt til.
Derudover fokuserer vi på de bæredygtige løsninger og bestræber os hele tiden på, at blive bedre til at minimere vores klimaaftryk.

Du skal vælge os fordi
  • Du ser dig selv i vores værdier:
    • Vi bygger vores samarbejde på åbenhed, ærlighed og troværdighed
    • Vi lykkes med vores opgaver i et stærkt arbejdsfællesskab
    • Vi tror på, at medansvar, medskabelse og nysgerrighed styrker vores beslutninger og handlinger
  • Du trives i at arbejde i teams og ser vigtigheden af vidensdeling og sparring med nærmeste kollegaer i hverdagen.
  • Du bidrager positivt til udviklingen af teamsamarbejdet og vores opgaveløsning
  • Du ser udfordringer som en mulighed for at lære.

Se mere om Drift og Service i denne lille video

Det formelle
Du vil blive en del af et team inden for vejområdet i Drift og Service, men vil få et samarbejde med din kollegaer på tværs af de øvrige teams. Du vil referere til afdelingsleder Johnny Knude.

Der er tale om en 37 timers stilling.

Øvrige løn- og ansættelsesvilkår vil blive aftalt i henhold til gældende overenskomst.

Vi vil gerne byde vores nye kollega velkommen 1. marts 2026.

Ønsker du at høre mere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte Johnny Knude på telefon 20 67 42 22 / e-mail dpvjok@herning.dk eller Lars Axholt på telefon 20 55 19 55 / e-mail dpvla@herning.dk

Ansættelsesproces og datoer
Ansøgningsfristen er den 16. januar 2026 kl. 12.00.
Stillingen søges elektronisk via linket 'Søg stillingen'.
Samtalerne afholdes den 22. januar 2026.

Lidt om Drift & Service
Drift & Service er en del af Teknik og Miljø i Herning Kommune.
Vores vigtigste formål er at bidrage med driftsopgaver og serviceydelser, så Herning Kommune er en velfungerende kommune og et godt sted at bo og leve.
Vi er ca. 260 ansatte, og omsætter for ca.150 mio. kr. om året.
Vi arbejder med planlægning, udbud og udførelse af driftsopgaver inden for park, vej, rengøring og kantinedrift. I tæt samarbejde med borgere, virksomheder og de øvrige forvaltninger i Herning Kommune bidrager vi aktivt til at skabe et godt miljø i Herning Kommune. Vi stræber efter at være den ansvarlige og bæredygtige aktør i kommunen.
Du kan læse mere om vores driftsopgaver inden for park- og vejområdet på dette link.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Drift og Service, Hammershusvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/148df84f-2f11-4331-b945-01d8e6d658a8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet