Grøn anlægsgartner, skov- og naturtekniker eller grøn medarbejder søges til Drift og Service
Er du grøn anlægsgartner, skov- og naturtekniker, eller har stor erfaring inden for faget og et hjerte, der banker for parker, og grønne områder? Så er du måske den medarbejder, vi søger til vores dynamiske team i Drift og Service. Dit primære arbejdsområde vil blive i Herning.
Som medarbejder vil arbejdsopgaverne være meget varierende.
Du vil bl.a. komme til at arbejde med:
- Pleje og vedligeholdelse af de offentlige arealer i Herning kommune.
- Sammen med dit team være ansvarlig for at holde Herning Kommunes grønne områder i topform. Dette inkluderer naturarealer, parker og de grønne vejarealer.
- I teamstrukturen er samarbejde og gode løsninger nøglen til vores opgaver. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når medarbejdere arbejder tæt sammen.
Vigtigst er det, at du:
- har en solid baggrund inden for grøn pleje og vedligehold. Enten som grøn anlægsgartner, skov- og naturtekniker eller med mange års erfaring.
- arbejder omhyggeligt, er struktureret og har øje for detaljerne.
- kan planlægge din arbejdsdag i samarbejde med dit team og du tager ansvar for de opgaver I er fælles om at løse i teamet.
- møder opgaverne med professionalisme og en positiv indstilling.
- er fleksibel, og parat til at tilpasse dig skiftende arbejdssituationer.
- har flair for maskiner og deres vedligeholdelse
- har kørekort til minimum kategori B.
Du skal vælge os fordi:
- du ser dig selv i vores værdier:
* Vi bygger vores samarbejde på åbenhed, ærlighed og troværdighed
* Vi lykkes med vores opgaver i et stærkt arbejdsfællesskab
* Vi tror på, at medansvar, medskabelse og nysgerrighed styrker vores beslutninger og handlinger.
- du trives i at arbejde i teams og ser vigtigheden af vidensdeling og sparring med nærmeste kollegaer i hverdagen.
- du bidrager positivt til udviklingen af teamsamarbejdet og vores opgaveløsning
- du ser udfordringer som en mulighed for at lære.
Det formelle
Du vil blive en del af et team inden for det grønne område i Drift og Service, men vil få et samarbejde med dine kollegaer på tværs af de øvrige teams. Du vil referere til afdelingsleder Caroline Bjerre Hansen.
Der er tale om en 37 timers stilling i sæsonansættelse.
Øvrige løn- og ansættelsesvilkår vil blive aftalt i henhold til gældende overenskomst.
Vi vil gerne byde vores nye kollega velkommen snarest.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftskoordinator Stig Poulsen på telefon 20 46 94 88, e-mail dpvslp@herning.dk eller afdelingsleder Caroline Bjerre Hansen på telefon 20 67 42 28, e-mail dpvcbh@herning.dk.
Ansættelsesproces og datoer
Ansøgningsfristen er fredag den 20. juni 2025 kl. 12:00. Stillingen søges elektronisk via linket på Herning Kommunes hjemmeside, herning.dk.
Samtalerne afholdes den 25. juni 2025.
Lidt om Drift & Service
Drift & Service er en del af forvaltningen Teknik og Miljø i Herning Kommune. (se mere på www.herning.dk – om kommunen)
I Drift og Service er vi 260 medarbejdere og omsætter for 150 mio. kr. om året.
Vi arbejder helhedsorienteret med driftsplanlægning, udbud og udførsel af opgaver inden for teknik og miljøområdet. Vores kerneopgaver er rengøring på skoler, institutioner og øvrige kommunale ejendomme, kantinedrift, samt drift af parker, veje og stier, og idrætsanlæg.
Vores vigtigste formål er at medvirke til, at Herning Kommune er en velfungerende kommune og et godt sted at bo og leve!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Drift og Service, Hammershusvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/57c44776-c5b1-415d-9e26-811502feab6b