BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af Psykiatrisk Klinik for Småbørn, hvor tidlig udredning og indsats hos spæd- og småbørn og deres forældre er i fokus?
Psykiatrisk Klinik for Småbørn er fordelt på 2 matrikler i henholdsvis Skejby og Gødstrup, hvor vi har et ambulatorium på begge matrikler. Derudover har vi et småbørnspsykiatrisk dagtilbud og et Team for Spædbørnspsykiatri - begge placeret i Skejby.
I Psykiatrisk Klinisk for Småbørn udredes og behandles børn i alderen 1–7 år med neuropsykiatriske problemstillinger, herunder autismespektrumforstyrrelser, ADHD, specifikke udviklingsforstyrrelser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, angst samt relationsforstyrrelser. I Gødstrup udredes og behandles børn i alderen 4 - 7 år.
Psykologernes kliniske arbejde består primært i:
Udredningsopgaver i form af:
Afklarende/opstarts-samtaler, anamneseoptagelse, semistrukturerede interviews (eksempelvis ADOS), observationer og psykologiske undersøgelser.
Behandlingsopgaver i form af bl.a.:
Opfølgende forældresamtaler, børnesamtaler, forældrevejledningsggrupper, psykoedukation, behandlingsforløb især vedr. angstproblematikker, evt. familieforløb
Derudover forventes man at deltage i undervisningsopgaver internt og eksternt.
Som psykologspecialist forventes du derudover at:
- videreudvikle og styrke den psykologfaglige kvalitet, i såvel udrednings- som behandlingsopgaver
- varetage komplicerede patientforløb, herunder psykopatologiske vurderinger
- påtage dig et medansvar for den psykologfaglige udvikling mhp. at sikre, at afsnittet arbejder efter nyeste (neuro-)psykologfaglige viden og praksis
- bidrage i udarbejdelse af undervisningsmateriale til brug internt i BUA samt eksternt/tværsektorielt, herunder også introduktion af nye psykologer i afsnittet
- bidrage med psykologfaglig ekspertise i interne arbejdsgrupper (Småbørn samt på tværs af BUA)
Ved ansøgningen vil der blive lagt vægt på følgende:
- At du har specialistgodkendelse
- At du har børnepsykiatrisk erfaring
- At du har erfaring med tværfagligt samarbejde
- At du har bred erfaring med udredning, herunder psykologisk testning
- At du har et godt overblik og evne til planlægning i en dagligdag med et til tider højt arbejdstempo
- At du har evne til selvstændigt at tilrettelægge og prioritere tid til skriftligt arbejde inden for de givne rammer
- At du har kendskab til forskellige behandlingsmetoder, både psykoedukativt, men også terapeutisk.
Vi lægger desuden vægt på, at du har gode samarbejdsevner, evne til refleksion
og indlevelse samt gode kommunikationsevner, såvel på skrift som i tale. Evne til omstilling i en organisation præget af hyppige forandringer.
Vi har et fagligt stimulerende miljø med gode muligheder for supervision og faglig udvikling.
Vi kan tilbyde:
- Et afsnit præget af engagement, høj faglighed og ansvarlighed
- Et godt og respektfuldt tværfagligt samarbejde
- Mulighed for kurser og løbende faglig udvikling
- Et dynamisk afsnit med fokus på udvikling
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:
Psykologkoordinator Tenna Hansen tlf. 20288839 eller Overlæge Karin Lassen Schmidt tlf. 51480643
Ansøgningsfrist: 25. juni 2024
Ansættelsessamtaler: 1.juli om formiddagen
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064758