Højgård Børnehus i Lind søger pr. 1. december 2024 en pædagogmedhjælper til vores ”førskolegruppe”, som er beliggende i vores egne lokaler på Højgårdskolen. Vi er en selvejende, integreret institution i 2 huse beliggende i gåafstand fra hinanden. Vi har plads til 208 børn i alderen 0 år til 6 år.
Vi forventer af dig, at du har en positiv tilgang, god humor, udviser engagement og møder glad på arbejde. Du skal være nærværende og omsorgsfuld i dit arbejde med børnene. Vi forventer, at du er initiativrig, fleksibel og åben over for en foranderlig hverdag.
Du skal kunne være med til at skabe trygge rammer og et fristed, hvor børnene har rum til at udfolde sig, udvikle deres selvværd, samt lære frihed under ansvar, samarbejde og respekt for andre. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og samtidigt kunne arbejde i et team og have respekt for fælles trufne beslutninger. Teamet består af 4 pædagoger, 1 erfaren medhjælper og 2-3 medhjælpere til 40 børn.
Du
- skal kunne arbejde målrettet med de pædagogiske læreplaner.
- skal have fokus på Nærvær, Anerkendelse og Udvikling.
- skal være bevidst om vigtigheden af, at du reflekterer over både egen og andres praksis.
- skal meget gerne være struktureret, have overblik og se muligheder frem for begrænsninger.
- må rigtig gerne brænde for natur og udeliv.
- må gerne være interesseret i musik og bevægelse med børnene, da vi er en certificeret Sangprofil institution.
- skal kunne navigere i en travl hverdag.
- skal kunne tage selvstændige beslutninger og have tillid til egne evner.
- skal ikke være bange for at prøve nye ting, fejle og så lære af det.
Alle fastansatte i Højgård Børnehus har gennemgået et evidensbaseret uddannelsesforløb, kaldet Herning Modellen dagtilbud, og det danner grundlag for vores pædagogiske praksis. Det er med til at styrke personalets professionalisme i forhold til inklusion via fælles sprog og fælles tilgang til børnene.
Vi kan tilbyde kompetente kolleger, der er engagerede og trives med hinanden. Samtidig har vi en positiv og engageret forældregruppe og en masse dejlige børn.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Frist
Tirsdag den 26. november 2024 kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 3. december 2024 fra kl. 14.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Højgård Børnehus, Ingridsvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147727